Efter grundforløbet skal alle, der ikke allerede har indgået en uddannelsesaftale, skaffe sig en praktikplads for at kunne fortsætte uddannelsen på hovedforløbet. Over 99% har lige nu en læreplads, og vi har løbende mange lærepladser i branchen.

Du kan altid søge hjælp på den skole du har dit grundforløb på. Du kan også bruge undervisningsministeriets side www.praktikpladsen.dk til at finde en praktikplads.

Særligt for Erhvervsskolerne Aars

Søger du praktikplads, så kan Praktikcenter Aars hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte dem på aars@erhvervsskolerne.dk eller ringe på tlf. 96 98 10 00.

Åbningstider er:

Mandag - Torsdag: 08:00 - 15:30
Fredag: 08:00 - 13:00

På skolens jobtavle hænger opslag med ledige praktikpladser.  Du vil også kunne finde elevopslag på skolens hjemmside. De kan også hjælpe dig med at finde adresser på relevante virksomheder, da de har lister over virksomheder, der er godkendt som uddannelsessted til de enkelte specialer. Dette gælder over hele landet.
Mange virksomheder henvender sig direkte hos Praktikcenter Aars for at få hjælp til at finde den rette elev. Hvis jobbet svarer til dine praktikønsker, vil de kontakte dig og bede dig sende en ansøgning eller kontakte virksomheden. Når du ikke længere går på skolen, vil de enten ringe eller sende dig en e-mail angående ledige job.

Tilmelding som praktiksøgende

Hos Praktikcenter Aars kan du blive registreret som praktikpladssøgende. Ønsker du at blive tilmeldt som søgende, så skal du udfylde et oplysningsskema med bl. a. dine jobønsker. Skemaet kan du få hos dem.
Alle, som søger praktikplads, har mulighed for at blive tilmeldt skolen som praktikpladssøgende. Som elev på grundforløbet får du tilbud om at blive registreret som praktikpladssøgende, inden du forlader skolen.
Når du er tilmeldt skolen som praktikpladssøgende, vil du ca. hver tredje måned modtage et særligt skema.
Når du har udfyldt skemaet (ved at hoppe fra felt til felt med tab-tasten), gemmer du det på din egen pc, og vedhæfter det i en mail til os. For at kunne benytte skemaet, skal du have tekstbehandlingsprogrammet Word installeret på din pc.

Åbningstider er: