Tidligere legatmodtager får endnu et legat

Rasmus Munk Harregaard blev for nylig belønnet med Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat for sin faglige dygtighed og sin vindende personlighed.

I indstillingen som Dansk Maskinhandlerforening modtog fra Thy Traktor og Maskinservice stod der bl.a.:
- Rasmus startede hos os i praktik og fik derefter arbejde som arbejdsdreng. Vi kunne hurtigt se, at Rasmus havde sans for arbejdet i en maskinforretning, og derfor fik han også en læreplads. Man smider jo ikke guld på gaden. Rasmus er en ung mand, der har styr på, hvad han laver. Han virker aldrig usikker, og han er god til at forstå en opgave. Han har en god ro til at finde fejl på f.eks. hydraulik og el, og er der overarbejde, træder han også altid til, og det er guld værd i denne branche. Rasmus er meget vellidt og en god kollega. Han er også meget kundemindet, og vi får tit ros af kunderne, når Rasmus har været ude og lave noget hos dem.

Og det er ikke kun Rasmus’ arbejdsgiver, der har lagt mærke til hans helt særlige kvaliteter. Rasmus fik nemlig også i forbindelse med sin svendeprøve et legat, som Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser havde søgt til ham fra H.F. Christiansen og Hustrus mindefond. Nogle af de ord der blev sat på Rasmus på det tidspunkt var: god til at finde alternative løsninger, hjælpsom og behagelig personlighed.

Rasmus er da også rigtig glad for at modtage endnu et legat og siger: - Det var rigtig dejligt at få at vide, at jeg skulle modtage legatet fra Dansk Maskinhandlerforening. Det er jo altid godt at blive anerkendt for sit arbejde.

Ingen baggrund i branchen

- Jeg har altid godt kunnet lide at skrue i alt muligt, men det er ikke fordi min familie har nogen relation til branchen, at jeg er endt her. Jeg har bare altid haft interesse for traktorer, fortæller Rasmus og fortsætter: Jeg havde ikke lyst til at være bilmekaniker. Landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen er bredere og har mange flere muligheder, synes jeg. Jeg var lidt træt af at gå i skole og var heller ikke så god til det i folkeskolen, men efter jeg startede som landbrugsmaskinmekaniker, er det gået rigtig godt. Jeg har fået gode karakterer, og alle værkstedsfagene har jeg været rigtig glad for. Det er meget nemmere at gå i skole, når det er noget, man interesserer sig for.  Og så er Thy Traktor og Maskinservice en rigtig god arbejdsplads, hvor vi laver en masse forskellige ting, så det bliver aldrig kedeligt. Det er både sjovt at være ude hos kunderne, men det er også dejligt at være her på værkstedet, hvor man har kollegaerne at snakke og spare med.

Den eneste ting, der kunne have forhindret, at Rasmus blev landbrugsmaskinmekaniker, er ifølge kollegaerne hos Thy Traktor og Maskinservice, at han ikke kan drikke kaffe. De har drillet ham lidt med, at det var han nødt til at lære, hvis han skulle blive en rigtig mekaniker. Men det hele er gået alligevel og det endda med et rigtig flot 12-tal i svendeprøven, selvom det stadig er varm kakao, der er i Rasmus’ kop.

Rasmus er glad for sin hverdag og fremtiden ligger formentlig også i Thy.
- Det var fint at være på skole i Aars, men det er nu bedst at være hjemme. Planen er at arbejde her i mange år og spare op til en ejendom med eget værksted, slutter den unge landbrugsmaskinmekaniker.

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem i Dansk Maskinhandlerforening Per Larsen, indehaver af Thy Traktor og Maskinservice Kurt Bliksted, legatmodtager Rasmus Munk Harregaard og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.


Ekstraordinær indsats giver jubilæumslegat

Personalet var blevet bedt om at blive hjemme fra deres sædvanlige gåtur i skoven, og derfor sad alle klar i frokostrummet, da Jeppes familie, virksomhedens ledelse og repræsentanter for Dansk Maskinhandlerforening trådte ind. Hovedpersonen, Jeppe Østergaard Christoffersen, sad bagerst i rummet med ryggen til og var nok en af de sidste, der opdagede, hvad der var på færde, så han blev ret overrasket over at se sin familie sætte sig til rette.  

I indstillingen som Dansk Maskinhandlerforening modtog fra Helms TMT-centret, skriver værkfører Bjarne Aagaard blandt andet: - Jeppe opfylder alle kriterier for, hvad vi anser for en problemknuser. Han er løsningsorienteret og knokler på, indtil opgaven er løst, og kunden er kørende. Han er altid hjælpsom, uanset om det er overfor en kunde eller en kollega, og han tager utrolig stort ansvar for de opgaver, han udfører, og han er en inspiration for sine lærlinge-kollegaer her i huset.

Medejer af Helms TMT-Centret, Allan Helms, kaldte det da også en ekstraordinær indsats, Jeppe havde ydet, hvilket hans karakterblad også vidner om, da der næsten kun er 10 og 12-taller og endda et 12-tal i svendeprøven. Og måske er der en grund til, at han har klaret sig så godt, for han har øvet sig i at gå i skole.

- Jeg har måske haft nemmere ved at komme igennem med et godt resultat end nogle af de helt unge, siger den 26-årige landbrugsmaskinmekaniker og fortsætter: - Jeg har jo været vant til at gå i skole og skrive opgaver i mange år efterhånden.

Flere uddannelser bag sig

Jeppe er vokset op på et landbrug og har altid vidst, at det var i den retning, han skulle. Da han var barn, var drømmen at overtage forældrenes gård derhjemme, men realismen satte ind.

- Da jeg var færdig med 9. klasse, valgte jeg at tage gymnasiet. Jeg havde brug for at blive lidt mere moden og vokse lidt fysisk, inden jeg skulle ud og tage en erhvervsuddannelse. Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg skulle være selvstændig landmand, så efter gymnasiet blev jeg uddannet landmand. Jeg fik også nogle gode oplevelser som landmand og kan godt savne dyrene og markarbejdet lidt engang imellem, men realistisk set er det virkelig svært at leve af at være selvstændig landmand. Jeg har også altid syntes, det med maskinerne var spændende, så derfor valgte jeg at tage landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen også.

På spørgsmålet om han skal tage flere uddannelser, svarer Jeppe med et smil: Nej, det har jeg ikke lige planer om. Nu har jeg været under uddannelse i 10 år efter folkeskolen, så nu er det tid til at arbejde, og det her fag bliver aldrig kedeligt. Der sker noget nyt hver dag – om det så er en ny maskine eller et nyt sted – det er aldrig det samme. Jeg kan rigtig godt lide at lave større projekter – gerne noget der tager hele eller flere dage. Det sjoveste er motorer og transmissioner, fordi man kan fordybe sig i noget, og man skal bruge sit hoved. Jeg har fået mulighed for at specialisere mig indenfor Komatsu skovmaskiner, og det er virkelig spændene, synes jeg.

Udlængsel

Jeppe har brugt sine uddannelser til spændende rejseoplevelser. Som landmand har han bl.a. været i England og arbejde på et stort jordbrug. Og på New Zealand, som mest var en fornøjelsestur, hjalp han også til på nogle gårde, som tilhørte venner af familien. Men en af de helt store oplevelser har været at være i Tanzania i praktik som landbrugsmaskinmekaniker.

- Jeg har jo været afsted før, men Tanzania var meget anderledes, end de andre steder jeg har været, både kulturelt og arbejdsmæssigt. Det kan godt være, at maskinerne er simplere, men det er svært at få reservedele. Noget af det jeg godt kan lide ved at køre ud herhjemme er, at man er nødt til at være kreativ, fordi man ikke altid lige har det med, man skal bruge. Men dernede er de godt nok lidt mere ekstreme i deres cowboytricks, og de kreative evner kommer i spil i stor stil.

- Det er vigtigt for mig, at der er noget fleksibilitet, så jeg kan komme ud og opleve noget engang imellem, og det er der heldigvis her hos Helms. Mit næste projekt er, at jeg lige har købt en Landrover med tagtelt, som jeg skal have sat i stand, og så skal vi på nogle ture rundt i Europa i den. Den første tur går efter planen til Norge, slutter Jeppe. 

Fra venstre ses værkfører hos Helms TMT-Centret Bjarne Aagaard, legatmodtager Jeppe Østergaard Christoffersen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.




Viljen til at ændre sit liv giver jubilæumslegat

På den smukkeste forårsdag hvor der virkelig var dækket op til fest og åbent hus hos Grimme Skandinavien A/S, fik vi startet dagen med at overrække Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat til Tobias Rom Petersen.

- For os fortjener Tobias Rom Petersen en ekstra anerkendelse for den personlige og faglige udvikling, han har gennemgået de seneste 4-5 år. Tobias var mildt sagt ude på et skråplan uden mål og retning i sit liv og helt uden forståelse for, at hans handlinger havde konsekvenser, lyder det i starten af den indstilling, Dansk Maskinhandlerforening modtog fra Grimme Skandinavien A/S.

Og Tobias har virkelig kæmpet sig tilbage fra en svær situation, og det har jobbet hos Grimme været en afgørende faktor i.

- Da jeg var allerlængst ude, havde jeg mistet min læreplads, var blevet smidt ud hjemmefra, fordi der var lidt for mange besøg af politiet, og havde derfor ikke kontakt med min familie. Jeg blev placeret på et behandlingshjem for kriminelle. Her gik det op for mig, at jeg var nødt til at gøre noget nu, hvis det ikke skulle gå mig som nogle af de andre, der var der. Jeg besluttede at ændre min situation.

- Da jeg kom her til Grimme i et vikariat, var jeg helt ærlig overfor Michael Hylleberg og fortalte, hvad jeg havde været igennem. Jeg tror, man kommer længst med ærlighed og at lægge kortene på bordet – løgnene vil altid indhente en. Og det gav altså pote. Efter de første 3 måneders vikariat fik jeg tilbudt en fastansættelse, og da jeg selv begyndte at efterspørge nogle kurser, blev jeg tilbudt en læreplads.

Var ikke helt tændt på at skulle på skolebænken

- Jeg har næsten siddet mere på skoleinspektørens kontor end i klasseværelset gennem folkeskolen, så det med skole bringer ikke de bedste minder frem. Jeg valgte dog at tage 10. klasse og fik ret gode karakterer, da jeg tænkte, at nu var det sidste chance. Mit hoved fejler jo ikke noget, så jeg skulle bare tage mig sammen, siger Tobias med et smil.

- Derefter fik jeg en læreplads som tømrer, men under min læretid begyndte stofferne at fylde mere og mere og til sidst mistede jeg min læreplads. Derfor havde jeg heller ikke den store lyst til at gå i lære, da vores værkfører Lasse foreslog det. De papirer han gav mig om uddannelsen, lagde jeg i en skuffe og tænkte, at det var ikke noget for mig. Men hver gang jeg åbnede skuffen, så blev jeg dog mindet om det med at få gennemført en uddannelse, og til sidst måtte jeg sige til Lasse, at det kunne da godt være, jeg skulle tage den uddannelse alligevel, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, fortæller Tobias.

- Jeg er jo kommet ind i denne branche helt tilfældigt, og det med maskinerne ligger måske ikke så naturligt til mig, som mange af de andre jeg har læst sammen med. Men igen har viljen båret mig igennem, og jeg har siddet mange aftner på mit værelse i Aars og læst lidt ekstra, fordi jeg gerne ville blive bedre, fortæller Tobias og fortsætter: Så selv om jeg kom hertil helt tilfældigt, og det ikke lå i kortene, at jeg skulle være mekaniker, så er jeg virkelig blevet glad for det og især for at være her hos Grimme. Jeg håber at være her mange år frem i tiden og gengælde den tillid, ledelsen og kollegaerne har vist mig. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at komme i praktik på fabrikken i Tyskland på et tidspunkt – både for at blive bedre til tysk og lære endnu mere om produkterne, men også for at komme ud og rejse lidt og få den oplevelse.

Styr på livet

Tobias har ikke kun fået styr på sit arbejdsliv. Han har også fået genskabt kontakten til sin familie, og da han startede i lære, fik han lov at flytte hjem igen, og han har netop købt sine forældres nedlagte landbrug.

- Da jeg var udlært, mente mine forældrene, at nu havde jeg igen råd til at finde mit eget sted, men jeg sagde til dem i sjov, at det blev dem, der flyttede næste gang. Det satte nogle tanker i gang, og så fandt de et hus, de gerne ville købe, så jeg kunne overtage gården. Nu skal vi i gang med at sætte deres hus i stand, og når de er flyttet, skal jeg i gang hos mig selv. Måske pengene fra legatet bliver brugt på en sofa, slutter Tobias med et smil.

Fra venstre ses formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, værkfører hos Grimme Skandinavien A/S Lasse Jensen, legatmodtager Tobias Rom Petersen, ejer af Grimme Skandinavien A/S Michael Hylleberg og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Legatmodtager giver sin viden og erfaring videre til nye lærlinge

Det var en meget overrasket Mads Andersen, der for nylig fik overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat – huen kom hurtigt af hovedet, da hans navn blev nævnt, og han indså, at han var centrum for dagens begivenhed.

Mads fik mange flotte ord med på vejen af formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen og også direktør i Dansk Maskincenter Charlotte Villum Henneberg, havde masser af ros til ham.

- Du kan være rigtig stolt af din præstation Mads – det er vi her hos Dansk Maskincenter. Du er gået ind til din uddannelse med et stort engagement fra dag et. Du har sagt, at det her vil jeg – jeg vil lære og blive god – og det er du blevet! Du sluttede din uddannelse med et 12-tal, og så er du en super god kollega. Du har ikke glemt, hvordan det er at være lærling, efter du er udlært. Du er rigtig god til at give din viden og erfaring videre, til dem der er i lære nu. Det er en rigtig stor evne at have, og det skal du holde fast i, siger Charlotte Villum Henneberg.

Maskinhandel i blodet og morfar som forbillede

Mads har ikke det med forkærligheden for maskiner fra fremmede. Han er nemlig barnebarn af Oluf Poulsen, som startede Herborg Maskinforretning, og hans forældre er i dag medejere af forretningen, så det har altid ligget i kortene, at han skulle noget indenfor branchen.

På spørgsmålet om hvorfor han så er havnet hos Dansk Maskincenter, når han kommer fra en maskinforretning, svarer Mads: Man kan vel sige, jeg er en del af en slags byttehandel. Flere familiemedlemmer her fra Rimmerhus er blevet udlært hos Herborg, og min familie bliver udlært her, så det er en meget fin tradition.

- Jeg bliver tit spurgt, om jeg ikke skal hjem og være en del af forretningen derhjemme, men lige nu har jeg det rigtig godt og er meget glad for at være her. Men hvem ved, hvad der sker senere i livet - der sker så meget i den her branche. Jeg er dog sikker på, at jeg gerne vil fortsætte i branchen. Jeg kan rigtig god lide at snakke med kunderne, så jeg kunne godt se en fremtid som enten værkfører eller sælger, siger Mads.

- Min morfar er et stort forbillede for mig. Han byggede en succesfuld forretning op fra bunden, og så kan han snakke med alle mennesker. Han har en fantastisk livsenergi, som jeg beundrer meget. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg tit inde forbi kontoret og sige hej til ham og snakke lidt. Vi har brugt et par vintre på at renovere en gammel traktor sammen, så der får man snakket om alt muligt, og jeg har lært meget af ham, fortæller Mads.

LandboUngdom og traktortræk fylder fritiden

- Meget af fritiden går også med maskiner. Jeg kører traktortræk med min Fiat i klassen 0. Jeg har bygget traktoren helt fra bunden og har brugt mindst 2000 timer på det. Jeg har kvalificeret mig til DM 2 gange, men det er desværre kun blevet til to 4. pladser, så målet er at komme på podiet næste gang, fortæller Mads

- Derudover er jeg meget engageret i LandboUngdom, hvor jeg er lokalforeningsformand. Jeg synes mennesker er rigtig spændende og har nok også en leder i maven, så derfor har det været virkelig sjovt at være med til at løfte foreningen og danne rammerne for et fedt fællesskab.

Da legatoverrækkelsen var noget af overraskelse for Mads, ved han endnu ikke, hvad pengene skal bruges til.

- De ryger vel bare i opsparingen, siger han, da vi spørger ind til det. Først og fremmest er drømmen at komme en tur til Australien via AGCO hen over vinteren 2022, hvis Corona tillader det. Canada er også en mulighed, da de ikke er helt så restriktive i forhold turister og Corona. Så skal jeg på et tidspunkt have en ejendom med mit eget værksted, så jeg kan skrue i mine egne maskiner der, slutter Mads.

Fra venstre ses indehaver af Dansk Maskincenter Henning Lund Andersen, adm. direktør Charlotte Villum Henneberg, værkfører Lars Nørremark, legatmodtager Mads Andersen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Stort engagement og motivation til at lære sikrer Tobias jubilæumslegat

Der var masser af roser til 20-årige Tobias Baungaard fra arbejdsgiveren O. Søndergaard & Sønner i den indstilling som Dansk Maskinhandlerforening modtog. Det var derfor nemt for bestyrelsen at beslutte, at Tobias skulle modtage Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat i år.

Anders Søndergaard skriver bl.a. i indstillingen: - Vi har set en kæmpe udvikling med Tobias gennem hans læretid – både personligt og fagligt. Han har gennem hele forløbet været engageret og motiveret for at lære. Derudover er hans ro og humor med til at skabe et godt arbejdsmiljø på værkstedet, og han er meget troværdig og tydelig i sin kommunikation med vores kunder, og kan forklare dem om problemer, årsager og løsninger, så de forstår det.

Tobias har gennemført sin uddannelse på talentspor og med et flot 10-tal i sin svendeprøve.

- Jeg valgte talentspor på trods af, at jeg er ordblind, da jeg gerne ville have så meget med som overhovedet muligt i forhold til min uddannelse. Ordblindhed skal ikke være en forhindring, når man synes, det man arbejder med, er sjovt, siger Tobias.

Har mærket Corona i forhold til skoleophold

Tobias er en af de lærlinge der har mærket Corona i forhold til sine skoleperioder. Hele 2 hovedforløb er blevet afviklet som fjernundervisning, hvilket ikke har været optimalt.

- Jeg må sige at lærerne på HEG har gjort alt hvad de kunne, men det er bare ikke det samme, når man skal se tingene på en skærm og ikke kan få hænderne i det - det kræver noget ekstra af én. Man skal være god til selv at holde motivationen, når undervisningen bliver så meget mere elektronisk, end man er vant til og har forventet, siger Tobias og fortsætter: Vi har dog haft et super godt sammenhold i klassen og været rigtig gode til at hjælpe hinanden. Vi har også været gode til at holde kontakten, efter vi er blevet færdige og ser stadig en del til hinanden.

Maskiner fylder også i fritiden

Tobias er vokset op med en far, der er selvstændig automekaniker, og han hjælper da også i værkstedet af og til. Men det er altså traktorerne, der har hans helt store interesse, og som også fylder meget i fritiden.

- Jeg købte min første Ferguson veteran traktor fra 1957, inden jeg blev konfirmeret og alle konfirmationspengene gik til at istandsætte den. Så fik jeg et lille stykke jord, hvor jeg kørte med min traktor og diverse maskiner og dyrkede kartofler, som jeg solgte i en bod ved vejen, fortæller Tobias.

Siden er det blevet til et helt maskinhus fuld af veteranmaskiner hjemme på forældrenes nedlagte landbrug, som i dag tæller hele 5 traktorer, mejetærsker, slåmaskiner, skårlægger m.m. Det er også blevet til en enkelt bil - en BMW e30, som også er blevet sat i stand.

Interessen deler han med kollegaen Henrik, og de to tager af og til på stumpemarkeder i bl.a. Tyskland og leder efter dele til deres veteranmaskiner.

Målsætningen er EM

Rent arbejdsmæssigt håber Tobias, han kan blive mange år hos O. Søndergaard og Sønner og få en masse erfaring indenfor sit fag. Han har dog lidt andre målsætninger for sin anden fritidsinteresse, som er at køre løb med fjernstyrede biler i klassen "1/5 large scale onroad".

- Forrige år blev det til en 2. plads til DM og i år en 3. plads. Derfor er målsætningen i 2022 helt klart en 1. plads, og så kunne jeg godt tænke sig at stille op ved EM i 2023, slutter Tobias med et smil.

 

Fra venstre ses legatmodtager Tobias Baungaard, medejer af O. Søndergaard & Sønner Anders Søndergaard, bestyrelsesmedlem i Dansk Maskinhandlerforening Troels Jensen og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



 Traktorlærling tager klæbehjernen og grundighed med til DM

Emil Hedegaard Nielsen foretrækker at gå analytisk til sine opgaver.

Det kan godt være, at man får en rynke eller to at se i Emil Hedegaard Nielsens pande i finalen om at blive Danmarks Bedste Lærling. Den 21-årige elev fra Valtec i Skanderborg foretrækker nemlig at tænke sig om en ekstra gang, inden han giver sig i kast med opgaverne.

"Selv om jeg fanger ting hurtigt og har klæbehjerne, kan jeg godt lide at sætte mig ind i, hvad jeg skal lave, og vide, hvordan det virker, inden jeg monterer eller reparerer det. Man skal tænke på at lave løsninger, der kan holde i mange år, og det kræver grundighed", siger Emil Hedegaard Nielsen.

Han er én af fire finalister, der i næste uge skal dyste om titlen, når finalen afholdes 11. og 12. november på HEG i Aars.

Hans holdninger til grundighed bidrog til hans beslutning om at tage sin uddannelse som en femårig EUX.

"Der sker der en kæmpe udvikling inden for landbrugsmaskiner, så at være traktormekaniker i dag handler om mere end at være god til at skrue. F.eks. skal man sætte sig ind i komplicerede manualer og teknologi og kunne dokumentere sit arbejde. EUX giver kompetencer, man kan bruge i den sammenhæng", forklarer Emil Hedegaard Nielsen.

Emil Hedegaard Nielsen kombinerer værkstedsarbejdet med EUX. Foto: Henrik Lomholt.

Også specialting

Kompetencer og erfaring får han masser af hos Valtec.

"Der er vild diversitet i opgaverne. Ikke to dage er ens, og jeg får ansvar og lov til at prøve noget nyt. Læringskurven har været stejl. I mit sidste lærlingeår er det blevet mere specifikt og nørdet, bl.a. med elektronik og computerarbejde", siger han, der bl.a. har stået for specialopbygninger af traktorer til skovbrug.

"Kabinen skal indrettes med brugervenligt placerede joysticks og ekstra skærme til fældehovedet. Det kræver finesser og velovervejede løsninger", siger Emil Hedegaard Nielsen.

Værkfører: Han har styr på sagerne

Emil Hedegaard Nielsen får store plusser over hele linjen af sin værkfører Jan Olsen.

"Emil er grundig og sætter sig ind en opgave, inden han går i gang med den. Der er styr på sagerne – også når det handler om dokumentation for udført arbejde. Det er der altid en rapport for, uanset om det gælder et almindeligt eftersyn eller en større opdatering af en maskine. Og som forholdsvis ny hos Valtec har Emil ofte hjulpet mig med at komme ind i arbejdsgangene og rutinerne på værkstedet", siger Jan Olsen.

Fakta: Emil Hedegaard Nielsen

  • 21 år.
  • Bor på et landbrug ved Alken med sin bror.
  • Tager den femårige EUX-uddannelse.
  • Færdig sommeren 2022.

Kilde: https://landbrugsavisen.dk/maskiner/traktorl%C3%A6rling-tager-kl%C3%A6behjernen-og-grundighed-med-til-dm



3 dage før mesterskab: »I den her branche udvikler man sig konstant«

Malthe Thomsen har altid interesseret sig for maskiner og mekanik. For ham tæller det meget, at teknologierne er i konstant udvikling.

 

»Jeg har jo altid, lige fra jeg var barn, skilt ting ad for at se, hvordan de fungerer. Jeg er glad for at makke med teknik«.

Sådan lyder det fra 21-årige Malthe Thomsen, som, når disse linjer offentliggøres, netop har overstået sin svendeprøve, som foregik tidligere i sidste uge. Han er også allerede blevet fastansat på sin læreplads, Brdr. Thorsen Maskincenter i Nimtofte.

Han er én af fire finalister, der i næste uge skal dyste om titlen, når DBL-finalen afholdes 11. og 12. november på HEG i Aars.

Malthe Thomsen er vokset op på Mols, nærmere bestemt Tved på et nedlagt landbrug.

»Mine interesser har altid været relateret til landbrug, især maskinerne og teknikken. Jeg tænkte også en overgang på at blive automekaniker, men landbrugsdelen trak mest, da det er en uddannelse, hvor man kommer omkring meget forskelligt«, siger Malthe Thomsen, der tilføjer, at det er en god uddannelse, der byder på mange muligheder.

»Man kan sige, at det er mange uddannelser samlet i én. Og så tiltrækker det mig, at der hele tiden kommer nye ting til inden for både teknikken og elektronikken. Det gør, at man også selv udvikler sig hele tiden. Der er aldrig to dage, der er ens«, siger Malthe Thomsen.

Foreløbig passer det fint med hans planer, at han er blevet fastansat på lærepladsen i Nimtofte.

»Jeg er rigtig glad for at være der og kan sagtens se mig selv dér i lang tid. Men det kan da godt være, at jeg en dag gerne vil til udlandet, gerne på et værksted i Australien eller New Zealand«, siger han.

Men foreløbig gælder det dysten i Danmarks Bedste Lærling, hvor Malthe Thomsen er fortrøstningsfuld.

»Jeg er nok sådan en slags allrounder. Jeg synes, det er spændende det hele. Men selvfølgelig kan elektronikken godt være udfordrende«, siger Malthe Thomsen.

Afdelingsleder: »En fantastisk ambassadør«

»Malthe har så at sige hele pakken. Han er meget vellidt, og det gælder både blandt kolleger og kunder. Han er en fantastisk ambassadør for firmaet«.

Sådan lyder det fra afdelingsleder hos Brdr. Thorsen Maskincenter i Nimtofte, Lars Juul, der af mange gode grunde også har fastansat Malthe Thomsen efter læretiden.

»Han har den rette udstråling og har stor omtanke for kunden, så kunden får den bedste og mest fornuftige behandling, også økonomisk«, tilføjer Lars Juul.

Fakta: Malthe Thomsen

  • 21 år gammel.
  • Opvokset ved Tved på Mols.
  • I lære hos Brdr. Thorsen Maskincenter i Nimtofte.
  • Færdiguddannet i januar næste år.


Går frygtløs ind til lærlingemesterskab

Carl Gornitzka holder af nærheden til kunderne på sin bornholmske læreplads. Og så brænder han for gamle Ford-traktorer og pløjning.

”Jeg tager Danmarks Bedste Lærling som en oplevelse. Det kan jo ikke gå helt galt, og så ser jeg det som en nyttig forberedelse til svendeprøven«.

Lyder det på syngende bornholmsk fra 20-årige Carl Gornitzka, der er i lære hos Nexø Smede- & Maskinforretning i Nexø, hvor han også er vokset op, og hvor han stadig bor - i cykelafstand til værkstedet, hvor han holder meget af at skrue, også efter fyraften. Han har også haft held og dygtighed til at blive fastansat samme sted, når han er færdiguddannet til sommer.

»Jeg har ikke planer om at flytte til fastlandet. Jeg holder meget af Bornholm, og jeg kender alle vores kunder, og de kender mig«, smiler Carl Gornitzka, der sagtens kan se sig selv i branchen i fremtiden.

»Jeg har altid elsket at skrue. Som barn var det alle mulige byggesæt eller bare at skille ting ad. Og i den her branche er det jo ikke bare reservedelsudskiftning, men regulære reparationer. Og så udvikler det sig hele tiden, men grundprincipperne er ens, traktorerne bliver bare større«, siger Carl Gornitzka, der heller ikke har nogen stor frygt for DBL-konkurrencen.

»Jeg føler mig nok nogenlunde sikker inden for det mekaniske og også elektronikken. Til gengæld er jeg måske mindre god til redskaber«, siger Carl Gornitzka, der også har en hobby.

»Jeg har nogle gamle veteran-traktorer, som jeg finder på øen og selv sætter i stand. Den ældste er en Ford Dexta fra 1959. Den nyeste er fra 1975. Det er flest Ford-traktorer og en enkelt Deutz. Jeg kan godt lide at finde nogle lidt sjældne modeller«, siger Carl Gornitzka, der også har et antal plove til traktorerne.

»Jeg er som regel med i Bornholm Veteranklubs hyggepløjning«, siger Carl Gornitzka.

 

Nexø Smede- & Maskinforretning: »Ham vil vi beholde«

»Han får ikke lov at tage andre steder hen, så vi har allerede fastansat ham«, lyder det med et smil fra Carl Gornitzkas arbejdsgiver, Bent Ole Christensen, indehaver af Nexø Smede- & Maskinforretning.
»Carl er en meget ihærdig elev, som endda også har landbrugsmaskiner som sin hobby. Hvis han kunne slippe af sted med det, ville han stå her i værkstedet døgnet rundt. Han er også meget hjælpsom og kundeorienteret, meget omgængelig og altid med styr på sine ting«, siger Bent Ole Christensen.

Fakta: Om DBL 2021

Det traditionsrige DBL-mesterskab, der afgør, hvem der er Danmarks dygtigste lærling inden for landbrugsmaskinmekanikere, afholdes på HEG i Aars 11. og 12. november. 

Finalefeltet udgøres af fire lærlinge, Carl Gornitzka fra Nexø Maskinforretning, Johannes Dahm fra Yding Smedie & Maskiner, Malthe Thomsen fra Thorsen Maskincenter i Nimtofte og Emil Hedegaard Nielsen fra Valtec Skanderborg. 

Tilskuere er velkomne til at overvære dem i finalen fra kl. 10 tordag og kl. 8 fredag formiddag, inden vinderen endeligt kåres fredag formiddag kl. 11.15.

Bag konkurrencen står Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, HEG, Dansk Maskinhandlerforening, LandbrugsMedierne, Dansk Metal og 3F.



Grønlandseventyrer får jubilæumslegat

Forleden var Dansk Maskinhandlerforening på besøg hos Maskiner A/S i Horsens for at overrække Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat til 23-årige Kevin Vinther Rasmussen.

Kevin sluttede af med et flot 12-tal i sin svendeprøve og har gennem sin uddannelse været på talentspor, hvilket betyder, at han har haft flere fag på et højere niveau end normalt. I sin tale til Kevin siger Jens-Aage Jensen, formand i Dansk Maskinhandlerforening: Du har gennem din uddannelse udvist stor flid og engagement. Du er meget samarbejdsvillig både i forhold til kunder og kollegaer, og så udstråler du stor energi og optimisme omkring dit arbejde. Derfor håber vi jo også, at du, når du er færdig med at opleve verden, vender tilbage til Danmark og arbejder videre i dit fag her.

Eventyret trak

Kevin er ansat hos Munck Civil Engineering til at reparere maskiner i forbindelse med byggeriet af en ny lufthavn i Ilulissat i Vestgrønland. Den nuværende lufthavn skal udbygges, da man satser meget på turisme. Ilulissat er Grønlands mest besøgte turistby på grund af den smukke beliggenhed nær Diskobugten.

- Da jeg var færdiguddannet, blev jeg her hos Maskiner A/S et halvt år, og var rigtig glad for det. Men så var der en, der tilfældigt sendte et opslag til mig om arbejde på Grønland, og jeg tænkte hvorfor ikke prøve at søge det, og efter få dage havde jeg fået jobbet. Jeg havde faktisk ikke prøvet at flyve før, da jeg tog afsted første gang, så det var noget af et spring, fortæller Kevin.

- Jeg bor i en camp ved lufthavnen og er typisk afsted 8 uger ad gangen og hjemme i 2 uger, men jeg har også været afsted i længere perioder, siger Kevin

Helt andre maskiner end i Danmark

- Det spændende er, at det er nogle helt andre maskiner, end dem vi ser i Danmark. Man kan ikke bare grave, da det er fjeld, som skal sprænges væk, for at man kan bygge lufthavnen. Jeg servicerer bl.a. nogle borerigge, som kan bore 27 meter ned i jorden, og der er en masse teknik i dem, som jeg ikke har arbejdet med før. Jeg var på et 14-dages kursus i Sverige for at lære noget mere om dem, og nu går det fint, men det var jo et helt nyt område for mig. Vi har også minedumpere og generelt er maskinerne bare store.

- Da jeg kom derop, var vi kun 2 mekanikere. Det var et virkelig stort ansvar, jeg fik fra starten, hvilket jeg har lært meget af. Der kommer jo ikke bare lige en anden mekaniker, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af. Du kan selvfølgelig ringe og spørge nogle dygtige mekanikere hos de mærker, maskinerne kommer fra, men man er selv nødt til at løse det. I starten var der heller ikke noget værksted, så det kunne godt være noget koldt i januar/februar måned at skulle stå udenfor og reparere noget – og mørkt var det også, siger Kevin med et smil.

Drømmen er en ejendom med eget værksted

Hvornår Kevin vender snuden mod Danmark, ved han ikke helt.

- Jeg har kontrakt til slutningen af 2023. Jeg kunne måske godt tænke mig at prøve at arbejde i et andet land også – måske Canada, men nu må vi se, hvad der sker.

- Min drøm er, at jeg skal have sparet op til en ejendom med et fint værksted, hvor jeg kan gå og skrue lidt. Og så vil jeg gerne være gældfri, inden jeg bliver 30, så det kræver nok, at jeg sparer op et par år mere, før den målsætning er nået, slutter den 23-årige entreprenørmaskinmekaniker.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, legatmodtager Kevin Vinther Rasmussen og Lena Brohus, direktør i Maskiner A/S.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Jubilæumslegat til en rigtig holdspiller

Forleden var Dansk Maskinhandlerforening på besøg hos Maskincenter Roskilde for at overrække Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat til 22-årige Mads Nørskov Kristiansen. I indstillingen som foreningen modtog, blev der sendt mange roser i Mads’ retning, der står bl.a.: ”Mads havde et utroligt højt startniveau og en vilje til at lære, da han kom til os. Han har en meget lille fejlprocent og håndterer opgaver med et solidt overblik. Han er altid tjenestevillig og har et godt humør – han er en rigtig holdspiller.”

Mads sluttede af med et flot 12-tal i sin svendeprøve. Derudover har han hele vejen igennem uddannelsen haft rigtig gode karakterer. Det har han, selvom han har fået ekstra udfordringer på uddannelsens talentspor, som betyder, at han har haft nogle fag på et højre niveau end normalt. På spørgsmålet om hvad der har drevet ham til at få så gode karakterer, siger Mads: ”Det er ikke karaktererne som sådan, der har drevet mig, men når man interesserer sig for noget, så gør man sig jo også mere umage og graver lidt dybere for at få mere viden og lære mere.”

Fulgte montørernes arbejde i sit fritidsjob

”Jeg er vokset op i et almindeligt villakvarter, men da jeg var 16 år, begyndte jeg at hjælpe på en gård, som lå lige ved siden af, hvor jeg boede. Jeg begyndte at køre lidt traktor og lave lidt service på maskinerne. Jeg havde tidligere rodet lidt med biler og været i praktik hos en automekaniker, så det med maskinerne fangede min interesse. Det var altid spændende, når der kom en montør fra Maskincenter Roskilde og for eksempel skulle lave service på mejetærskeren. Så fik jeg lov til at følge med i, hvad de lavede og hjælpe lidt til. Det var også den landmand der pressede lidt på for, at de skulle tage mig i lære, og det gjorde de så heldigvis.

Håber på udlandstur på trods af Corona

Mads er nu fastansat hos Maskincenter Roskilde, og satser på at blive ved med det i mange år, men han har også planer om at tage på eventyr. ”Mit håb er, at der kommer helt styr på Corona, og at jeg så til efteråret kan komme til Australien med Claas og arbejde på et værksted dernede. Jeg gælder mig helt vildt til den oplevelse, da jeg har talt med en kollega og nogen fra skolen, som har været afsted, og de siger det er en virkelig stor oplevelse, så den vil jeg også gerne have. Jeg kunne også godt tænke mig at rejse lidt rundt derovre, men det ved jeg ikke om bliver muligt i forhold til Corona, men nu må vi se, hvordan det udvikler sig,” siger Mads.

”Hvis jeg skal fremhæve én rigtig god oplevelse i forbindelse med min uddannelse, så er det, at jeg meldte mig til Danmarks Bedste Lærling. Det var sjovt at være med og gav mig en rigtig god ro, da jeg efterfølgende skulle til min rigtig svendeprøve, fordi jeg havde prøvet at være under et lignende pres i forbindelse med konkurrencen. Derfor kan jeg kun opfordre alle, som får muligheden for at deltage at de skal kaste sig ud i den oplevelse,” slutter Mads.

Fra venstre ses Klaus Nissen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening og legatmodtager Mads Nørskov Kristiansen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.

 


Skoletræthed resulterede i læreplads og nu legat

Bare fordi man er træt af at gå i skole, og det ikke helt fungerer, så kan man sagtens blive til noget. Det er Mikkel Birk Østergaard et bevis på. For nylig blev han nemlig overrasket med Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumslegat – og det er med streg under overrasket: ”Jeg havde slet ikke regnet med det,” siger Mikkel og fortsætter: ”Jeg tænkte, det var noget vigtigt omkring firmaet, men det her var da en dejlig overraskelse.”

I sin tale til Mikkel siger værkfører Martin Nygaard Sølund: ”Da du gik i 8. klasse, var du rigtig godt træt af at gå i skole, og derfor fik du lov til at komme her og være en dag om ugen. Da du startede her, var du en lille forhutlet fugleunge, men vi besluttede os alligevel for at tage dig i lære, og nu har vi fået lavet en lang, dygtig mekaniker ud af dig. Du er en virkelig sympatisk fyr, og du er pligtopfyldende og mødestabil og altid nysgerrig på at finde optimale løsninger. Her hos Lind & Kruse har vi valgt at bygge fremtiden op om de unge mennesker, og det vil vi gerne blive ved med, så derfor er vi meget stolte af, at Dansk Maskinhandlerforening har tildelt dig det her legat.”

Nuværende kollega fik vækket interessen for branchen

”Jeg har måske altid tænkt, at jeg skulle arbejde med biler, siger Mikkel og fortsætter: ”Da jeg var yngre, gik jeg meget hos min morfar, som havde et hobbylandbrug. Min morfars nabo var Peter, som arbejder her hos Lind & Kruse som servicetekniker, og når han var ovre og hjælpe min morfar med noget på maskinerne, så fik jeg lov at følge med. Og da jeg var rigtig skoletræt, fik jeg allerede i 7. klasse lov til at køre med ham i servicebilen en gang imellem, hvilket var virkelig spændende. Da jeg gik i 8. klasse, fik jeg lov til at være i praktik her en gang om ugen, og da jeg så havde været på efterskole, startede jeg i lære.”

Og det virker bestemt som om, Mikkel er landet på rette hylde og ser en fremtid hos Lind & Kruse. ”Det er rigtig sjovt og dagene går hurtigt. Lige nu er jeg primært på værkstedet, men jeg kan også rigtig godt lide at være ude og køre, da man skal være lidt mere kreativ og opfinde nogle løsninger, så kunderne hurtigt kan blive kørende igen, så jeg vil da gerne lidt mere ud at køre på sigt. Jeg synes især fejlfinding er en af de sjovere opgaver, og GPS er spændende,” fortæller Mikkel.

Har overtaget morfars landsted

Selvom Mikkel kun er 21 år, så har han allerede eget landsted. Han har nemlig overtaget morfar Egon’s gård. ”Næsten alt i fritiden har også noget med maskiner at gøre, om det så er at køre crosser eller grave huller med minigraveren. Min morfar kommer også af og til på besøg og ser, hvordan det står til. Så luger han bedene, og jeg slår græs, og så hygger vi lidt med det. Sammen med gården fulgte også et par ældre Fiat traktorer fra 70’ern og 80’erne. De står hjemme på værkstedet, og det er planen, at de skal sættes i stand løbende, så mon ikke nogle af pengene fra legatet kommer til at gå til det,” slutter Mikkel smilende.  

Fra venstre ses formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens Aage Jensen, legatmodtager Mikkel Birk Østergaard, værkfører Martin Nygaard Sølund og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 3 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Ungdommen hyldet i historiske rammer

Når man træder ind ad døren hos A.P. Jørgensen i Ribe, bliver man mødt af billeder fra virksomhedens lange historie. Det er dog fremtiden Dansk Maskinhandlerforening er kommet for at hylde. Vi skal nemlig overrække Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat til den 21-årige landbrugsmaskinmekaniker Jacob Skade Andersen.

Om grunden til at AP Jørgensen har indstillet Jacob til legatet, siger værkfører Ib Ibsen: ”Jacob er meget selvstændig og dygtig. Han er god til at arbejde på egen hånd og tænker hele opgaven igennem. Han er god til at håndtere tilgangen til kunderne og til at få afsluttet opgaverne, så vi ikke skal efter dem igen. Han er ung og har en kæmpe stor lyst og arbejdsvilje til erhvervet.”

Udfordrer sig selv i sit fag

Mens Jacob var under uddannelse, fik han tilbudt at tage med på en tur til Tanzania i 6 uger og arbejde med sit fag. ”Jeg var utrolig glad for at blive spurgt og var faktisk straks klar på at tage af sted. Mit praktikophold var på sukkerrørs fabrikken TBC, som ligger i nærheden af Kilimanjaro. Jeg skulle primært være på værkstedet, men var også ude og prøve at høste sukkerrør. Det er jo meget anderledes i Afrika. For eksempel bliver alt værktøj låst inde i alle pauser, så der ikke er nogen, der skal blive fristet af at snuppe noget af det. De er bare så fattige, at de stjæler alt. Vi havde for eksempel lejet en motorcykel, og mens vi lige var inde i en kiosk for at købe noget, så forsvandt vores styrthjelme. Det var bestemt en stor oplevelse at være afsted, og opleve en meget anderledes kultur. Vi var bl.a. også på en safaritur og rundt og se nogle forskellige fabrikker,” fortæller Jacob.

Tanzania var dog ikke nok til at Jacob fik styret sin udlængsel, så hen over vinteren har Jacob og en kammerat været i Australien og arbejde på en farm. Her har han både lavet høstarbejde og været med til at servicere maskinerne.

Praktik er et krav for læreplads hos A.P. Jørgensen

Hos AP Jørgensen gør man meget ud af, at de unge får lov til at prøve sig selv af i faget, inden man tager dem i lære. ”For at man kan komme i lære hos os, skal man i praktik mindst en gang. Det var Jacob også, og han var en rigtig god og engageret praktikant,” siger værkfører Ib Ibsen og fortsætter: ”Vi tager imod alle de unge, der søger og tager dem alvorligt, så alle får en fair chance for at snuse til branchen, og se om det er noget for dem. Det er helt sikkert med til at gøre, at vi aldrig har haft problemer med at rekruttere lærlinge – de står faktisk i kø, hvilket vi er meget glade for og stolte af.”

Fritiden går med markarbejde

Når Jacob har fri, kalder branchen stadig. ”Jeg har lidt svært ved at sidde stille, så jeg har købt en traktor og en presser, og når jeg har fri, kører jeg lidt for nogle landmænd. Det er meget hyggeligt at komme ud og køre en gang imellem,” siger Jacob.

Med hensyn til fremtiden så vil Jacob gerne blive i forretningen, og hvis der på et tidspunkt bliver en stille periode, kunne han godt tænke sig at komme til USA. ”Det skulle helt klart være for at arbejde indenfor mit fag, at jeg skal afsted. Det giver noget helt andet at arbejde i et andet land frem for at være turist. Det at man arbejder sammen med og får et forhold til de lokale gør, at man oplever nogle andre ting, end man gør som turist. Derudover kunne jeg godt tænke mig et nedlagt landbrug på et tidspunkt – selvfølgelig med et værksted, hvor jeg kan gå og skrue i min fritid. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at få lov til at være med i nogle projekter, hvor man er med til at udvikle fremtidens maskiner og teknologi – det kunne være rigtig spændende,” slutter Jacob.


Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Jacob Skade Andersen, værkfører Ib Ibsen og direktør hos A.P. Jørgensen Jim Thygesen. 

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 8 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Gaveregn i Hjallerup Maskinforretning

Anledningen til Dansk Maskinhandlerforenings besøg hos Hjallerup Maskinforretning var, at virksomheden på foreningens generalforsamling i 2019 blev tildelt prisen som årets lærested. Hjallerup Maskinforretning var dog ikke til stede til at modtage prisen, så nu skulle den endelig overrækkes officielt. Formand for Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen havde dog flere gaver med. Der skulle nemlig samtidig uddeles hele 2 legater til landbrugsmaskinmekaniker Martin Schioldan og handelsassistent Morten Bøgh Nielsen.

De to dygtige medarbejdere har allerede meget erfaring på hver deres måde. Morten har i kraft af sine 34 år på bagen lavet en del andre ting, inden han kom til Hjallerup, og Martin har både været i Tanzania og Australien og arbejde med sit fag.

Voksenlærlingen der skaber den gode stemning

I indstillingen til legatet stå der bl.a. om Morten: ”Morten har under hele læretiden udvist særdeles gode samarbejdsevner og meget gode personlige egenskaber. Hans væremåde og væsen er stærkt medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø. Han har en særdeles god evne til at sætte sig ind i tingene og har på et tidligt tidspunkt i sin læretid kunnet varetage opgaver næsten på samme niveau som en udlært medarbejder.”

Morten havde ikke kendskab til branchen, før han kom til Hjallerup Maskinforretning. Da han var yngre, læste han finansøkonom, men da han var færdig, var det svært at få job i økonomiverdenen på grund af finanskrisen, så derfor fik Morten arbejde på en fabrik. Der blev han i 11 år, indtil han en dag tænkte, at der skulle ske noget andet. ”Børnene var blevet lidt større, og vi havde fået mere luft i økonomien, så derfor ville jeg meget gerne have en uddannelse,” siger Morten. ”Jeg havde ikke lyst til at sidde på et kontor hele tiden, jeg ville gerne have kontakt til kunder og have nogle produkter i hånden. Derfor synes jeg, det her lød spændende, selvom jeg ikke kendte noget til branchen eller landbrug. Det var den første læreplads jeg søgte, og den fik jeg. Jeg kan rigtig godt li at være her. Jeg har nogle virkelig gode kollegaer og har også fået opbygget gode relationer til mange af vores kunder. Jeg har jo aldrig selv skruet i noget, men når jeg har tid, går jeg ned i værkstedet og ser, hvad montørerne bruger til de forskellige opgaver – det lærer jeg meget af.”

Ifølge eftermarkedschef Orla Jensen er Morten stærkt medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø. I Orlas tale til Morten siger han bl.a.: ”Det er vigtigt at have et godt arbejdsmiljø, og man kan købe sig til noget af det, men det vigtigste er vores væremåde. Her er du en fantastisk medspiller! Godt humør, humor, arbejdsglæde og ambassadør for at tale pænt sammen - du løfter i sandhed arbejdsmiljøet.”

På spørgsmålet om hvordan han formår at være med til at løfte arbejdsmiljøet svarer Morten: ”Jeg er jo bare mig selv, og så vælger jeg at være glad – så enkelt tror jeg egentlig det er.” 

Rejser har givet indsigt i verden

Også i Martins indstilling står der nogle flotte ord: ”Martin er målrettet, engageret og aktiv, og han bidrager med nye idéer på værkstedet. Han er god til at sætte sig ind i tingene og til at give sin viden videre. Han har gode samarbejdsevner og er vellidt af både kollegaer og kunder.”

I modsætning til Morten har Martin altid interesseret sig for maskiner. Han kommer fra en gård og har altid syntes, det var spændende at få noget til at køre. ”Jeg kan rigtig godt li at lave de store reparationer, fortæller Martin, det er altid spændende, hvis man har arbejdet på noget en uges tid og så skal teste af om det virker, det man har lavet.”

Martin har under sin uddannelse været 6 uger i Tanzania i praktik. ”Det har givet mig et indblik i verden, og hvor nemt vi egentlig har det med mange ting. Vi har alle muligheder for at lave et godt stykke arbejde, fordi vi altid har det rigtige værktøj. Dernede har de ikke ret meget uddannelse, næsten ingen værktøj og der er langt mellem kunderne. Man bliver tvunget til at tage nogle valg og være mere opfindsom for at løse opgaverne,” fortæller Martin.

Men turen til Tanzania var ikke nok for Martin, så da chancen bød sig hen over vinteren, tog han en tur til Australien gennem AGCO, hvor han var hos Agwest Machinery. ”Også her oplevede jeg, hvor god en uddannelse vi får i Danmark. Dernede er mekanikerne mere specialiserede, så de er gode til én ting, hvor vi kan mange flere ting. Jeg fik faktisk med det samme lov til selv at køre ud til kunderne, fordi de ved, at vi er dygtige, når vi er uddannet i Danmark,” siger Martin.

Planlægger begge at blive hos Hjallerup Maskinforretning

Med hensyn til fremtidsplanerne for de to legatmodtagere, så er en fremtid hos Hjallerup Maskinforretning ønsket.

”Jeg bor jo her i Hjallerup, og min familie har deres netværk her, så det passer rigtig godt for os, at jeg arbejder i byen. Derudover er branchen lidt gammeldags i forhold til det med, at relationerne er meget vigtige, og det kan jeg rigtig godt li. Jeg håber, jeg kan få lov til at blive her i rigtig lang tid og suge en masse erfaring til mig,” siger Morten.

Martin tilføjer: ”Jeg vil også meget gerne blive her hos Hjallerup Maskinforretning. Der er nogle rigtig gode kollegaer, og så får man meget ansvar og får lov til at lære fra sig – og det kan jeg godt li, slutter den 22-årige landbrugsmaskinmekaniker.


Fra venstre ses personalechef hos Hjallerup Maskinforretning Alice Maria Bøcker, eftermarkedschef Orla Jensen, legatmodtager Morten Bøgh Nielsen, legatmodtager Martin Schioldan, værkfører Jens Peter Heden Jensen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, direktør i Hjallerup Maskinforretning Morten Bordvik og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.


Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Tidligere DBL-Entreprenør deltager får jubilæumslegat

”Det glæder alle i JMM Group, når vores unge mennesker bliver påskønnet for deres flid og deres evner,” siger aftersaleschef hos Johs. Møllers Maskiner A/S Henry Iversen og fortsætter: ” Vi fik dig hertil, da du var 3 år inde i din læretid. Uddannelsen har du taget som EUX og sluttet af med et 12-tal i din svendeprøve - flottere kan det vist ikke blive. Du har også deltaget i Danmarks Bedste Lærling – Entreprenørmaskinmekaniker, hvor du fik en flot 3. plads, selvom du var et år bagud i uddannelsen i forhold til dine konkurrenter. Da du startede hos os, var du en uge her på værkstedet, inden du kom ud at køre med vores fynske montør. Et halvt år inden du var færdigudlært, fik du en spritny servicebil, og den har du kørt i siden – heldigvis for os, for du er en god medarbejder, og gode medarbejdere har JMM Group altid brug for.”

Også formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen havde flotte ord at sige til Jens: ”Vi ved, at du gennem din læretid har udvist stor lærevillighed og stabilitet. De kunder du har med at gøre, er glade for dit arbejde. Du er også en rigtig god kollega, som aldrig siger nej til at hjælpe andre, hvilket betyder at du af og til kommer sent hjem.”

Har altid rent undertøj i bilen

”Man skal nok være lidt af en arbejdsnarkoman for at kunne være her,” starter Jens. ”Hos JMM gør vi en stor dyd ud af, at kunderne skal hurtigt videre. Hvis der er nedbrud, så er det nu og her. Vi får de hjælpemidler, vi skal bruge for at løse problemet i marken, og vi kører ikke hjem, før kunden er kørende igen. Derfor er det også rigtig godt altid at have et par rene underbukser og en t-shirt i bilen og lidt forsyninger i køletasken, da man aldrig ved, om man er nødt til at overnatte et sted. Men det er også noget af det, der gør det rigtig sjovt at være i den her branche,” siger Jens med et stort smil.

Født ind i branchen

”Jeg var kun 3-4 år, da jeg kørte min første gravemaskine. Min far er entreprenørmaskinmekaniker og har sin egen forretning og vores nabo er entreprenør, så interessen har altid været der” siger Jens. ”Jeg kan rigtig godt li al teknikken bagved. Fejlfindingsopgaver er de bedste opgaver, det er altid dejligt at komme ud til noget og få det til at køre, så bliver man da stolt af at have løst opgaven. ”

I forhold til skolen har Jens gjort det godt. Når man ser hans eksamensbevis, er der nærmest kun 10 og 12-taller. ”Jeg har altid været god til matematik og fysik, men på EUX er der jo også en del sprog, og det blev faktisk konstateret under min uddannelse, at jeg er ordblind. Men jeg har arbejdet hårdt, og vi har haft en virkelig god klasse, hvor vi har været gode til at hjælpe hinanden. Vi ser også stadig hinanden i fritiden og tager på ferier og går i byen sammen.”     

Kan ikke blive i servicebilen altid

”For noget tid siden knuste jeg min ankel, og det kan jeg godt mærke stadigvæk. Derfor ved jeg også, at jeg ikke kommer til at lave det her, til jeg skal på pension,” siger Jens og fortsætter: ”Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil være værkfører eller leder af en eller anden art. Første skridt er at få en masse erfaring, hvilket jeg er i gang med, og JMM er det helt rigtige sted at få den erfaring. Det hele er rigtig godt her. Du får det ansvar du kan bære og har en værkfører, der står bag dig.”

”Men lige nu er det bare for sjovt til at lade være med at køre som montør, og jeg er bestemt ikke klar til at sidde stille på et kontor,” slutter den 22-årige entreprenørmaskinmekaniker.


Fra venstre ses aftersaleschef hos Johs. Møllers Maskiner A/S Henry Iversen, værkfører Peter Hvejsel, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, legatmodtager Jens Bonnerup Melgaard og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.


Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Per opfinder får jubilæumslegat

”Du er meget alsidig og udfører enhver opgave med flid og dygtighed. På det menneskelig plan er du meget positiv og har et utrolig godt humør, og så er du god til at samarbejde og til at lære fra dig. Du er ikke typen der holder fri, og du har altid gang i et eller andet projekt,” var nogle af de flotte ord Per Christian Christensen fik med af Dansk Maskinhandlerforenings formand Jens-Aage Jensen, da han var forbi SUMAS Suldrup Maskinforretning A/S for at uddele et legat fra foreningens jubilæumsfond.

Hvad nogle af Pers projekter går ud på, vender vi tilbage til.

Mor ville have en studenterhue

Per var på det første hold af landbrugsmaskinmekanikere, som gennemførte uddannelsen som EUX i sommeren 2019. ”Min mor ville have, jeg skulle på gymnasiet, men der var vi ikke helt enige”, smiler Per og fortsætter: ”Der er ikke rigtig nogen i min familie, der har været på gymnasiet, og min mor synes, jeg klarede mig så godt i skolen, at det burde jeg. Der var desværre ikke nogen studievejledere, der fortalte om EUX, men jeg tror faktisk, jeg læste om muligheden i et Traktor Tech. Det blev et kompromis, hvor jeg så både fik en studentereksamen og en erhvervsuddannelse – og det har jeg ikke fortrudt. Det er en utrolig alsidig uddannelse, og du kan virkelig meget forskelligt, når du har gennemført den.”

”Det har været hårdt, for der er rigtig meget presset sammen på kort tid. Jeg har arbejdet meget sammen med to gode venner Nicolai og Martin, og vi har hjulpet hinanden rigtig meget. Vi har arbejdet hårdt, og vi har været rigtig gode til at løfte hinanden op. Hvis en af os var bedre til et fag end de andre, så hjalp vi hinanden.”

Droppede maskinmesterskolen

SUMAS A/S havde egentlig sagt farvel til Per, fordi han skulle være startet på maskinmesterskolen i Frederikshavn her i januar. Per fortrød dog i sidste øjeblik og blev budt velkommen tilbage til SUMAS A/S med åbne arme. Per er jo en virkelig alsidig medarbejder og kan lave alle de mange forskellige ting, vi arbejder med her i virksomheden - lige fra reparation af maskiner til VVS-opgaver. Vi er glade for, at han kom og spurgte, om han måtte komme tilbage, siger Karsten Nielsen, indehaver af SUMAS A/S.

På spørgsmålet om hvorfor Per fortrød at videreuddanne sig, siger han: ”Jeg har gang i så meget lige nu og det føltes bare ikke helt rigtigt – i hvert fald ikke som det rigtige tidspunkt. Så det var dejligt, at jeg kunne få lov til at komme tilbage hertil. Jeg elsker at arbejde, og så drømmer jeg også om at blive selvstændig engang, og i forhold til det vil jeg gerne have en masse erfaring – og det får jeg her.  

Har allerede stiftet en virksomhed

Sammen med sin gode ven og kollega Daniel har Per i 2019 stiftet virksomheden Jysk Maskiner og Stål ApS. Her har de allerede udviklet deres eget produkt – en kost til at feje under minkbure med, som de har taget patent på, og som bliver solgt via Specialbutikken i Aars. Vi har talt med vækstkonsulenter og lavet forretningsplan, så det har været en spændende proces,” siger Per.

Hos SUMAS har man det helt fint med, at de unge også prøver kræfter med deres eget i fritiden. ”Det er dejligt, de har noget initiativ og gåpåmod, og det får vi da bare endnu bedre svende ud af,” siger Karsten Nielsen.

”Vi er bestemt ikke afvisende overfor, at der kommer flere produkter til, hvis vi får en god idé, eller hvis der kommer nogen og beder os om at udvikle en maskine til et bestemt formål,” slutter den 21-årige landbrugsmaskinmekaniker.


Fra venstre ses værkfører hos SUMAS Jens Asp, legatmodtager Per Christian Christensen, indehaver af SUMAS Karsten Nielsen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.


Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Flot karakterblad giver jubilæumslegat

”Hvis Emil havde vidst, at han skulle være i centrum i dag, så tror jeg ikke han var mødt op,” siger medejer af Brørup Traktor og Maskincenter Svend Aage Jensen, da Dansk Maskinhandlerforening træder ind ad døren. Og det er da også en ret overrasket Emil Van Straaten, som sidder i frokoststuen og får morgenkaffe, da hans mor og far pludselig kommer ind og sætter sig ved bordet for at overvære overrækkelsen.

”Vi er rigtig glade for at have dig her, og du har fået et rigtig flot svendebrev med et 12-tal – det er vi stolte af, og det er jeg sikker på, både du og dine forældre også er stolte af. Vi har indstillet dig til Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat pga. din faglige dygtighed, din omhyggelighed, dit altid i gode humør og din loyalitet. Du går aldrig af vejen, når der skal tages fat, og du er vellidt blandt dine kollegaer og vores kunder – vi kan altid regne med, at når vi sender dig afsted, så kommer der en løsning,” siger Svend Aage Jensen i sin tale til Emil.

Og det er ikke kun i sin svendeprøve, Emil har scoret et 12-tal. Når man ser på karakterbladet, er det spækket med 10 og 12-taller, og Emil har endda gennemført sin uddannelse på talentspor, som betyder, at mindst 25% af fagene er taget på et højere niveau end det obligatoriske.

På spørgsmålet om han altid har været så god i skolen, svarer Emil: ”Jeg havde nok lidt svært ved at tage mig sammen i folkeskolen, men det her er jo virkelig noget, der interesserer mig, og så læser man nok lidt mere op på tingene, end jeg ellers ville have gjort.”

Naturligt lærested

Historien hos Brørup Traktor og Maskincenter er, at Emil er en del af en traktorhandel mellem hans far og maskinforretningen. Hvis faderen købte en traktor, skulle forretningen tage Emil i lære. Og selvom det selvfølgelig er en joke, så er det bare meget naturligt, at Emil er havnet netop her. ”Min far har jo altid handlet her, og jeg var i praktik her i 9. klasse, så det var meget naturligt, at det var her, jeg skulle i lære. Jeg er også rigtig glad for at være her. Man får lov til rigtig meget forskelligt, fordi vi har så mange forskellige maskiner. Vi har også en del smedopgaver, men det jeg synes, er mest interessant, er de tekniske opgaver så som hydraulik og elektronik, og det er også spændende at skille en motor eller en gearkasse ad. Jeg har altid skilt ting ad for at se, hvordan det virker,” siger den 20-årige landbrugsmaskinmekaniker.

Sammenhold med holdet fra Aars

Selvom de drenge, som Emil gik på hold med på Erhvervsskolerne Aars, er spredt over hele landet, så holder de stadig sammen.

”Det var et rigtig godt hold, jeg var på under min uddannelse. Vi fik et utrolig godt sammenhold, fordi vi alle sammen boede på skolen og var rigtig meget sammen i vores fritid. Vi har jo interessen for vores fag til fælles, og så gør Snapchat og Facebookgrupper det nemt at holde kontakten, selvom vi ikke er på skole mere. Vi er ofte til fester sammen, og vi er også nogle stykker, der lige har været på skiferie sammen i Østrig,” slutter Emil.

Altid plads til Emil i Brørup

Hvad fremtiden bringer på langt sigt, ved Emil ikke endnu, men han satser på at arbejde et par år og så tage ca. 6 måneder i Australien, hvor han vil køre maskiner og skrue. Og en ting er helt sikkert – der er altid en plads til ham hos Brørup Traktor og Maskincenter, som Svend Aage Jensen siger i sin tale til ham: ”Vi er så glade for, du har valgt at blive hos os - i hvert fald indtil du skal til Australien. Vi håber jo også meget, at du kommer tilbage efterfølgende – det er nærmest en pligt, men det må vi jo se, hvad du siger til.”


Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Emil Van Straaten og medejer og værkfører hos Brørup Traktor og Maskincenter ApS Kurt Eg.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Sindig thybo med store oplevelser i bagagen får jubilæumslegat

”For noget tid siden var jeg til en svendeprøve”, starter værkfører hos J. Hundahl John Christensen sin anekdote og fortsætter: ”For jer der ikke har prøvet det, så foregår det sådan, at når eleverne er færdige med opgaven, så går de ind og får deres karakter, og så kommer de ud, og de fleste af dem jubler - heldigvis. Men den her var lidt speciel. Anders kom ud, og man kunne ikke se på ham, om han havde fået 0 eller 12. Men han gav mig et stykke papir, og der gik lidt tid, før det gik op for mig, at når man får 12, så skal mester underskrive nogle papirer – men det var absolut ikke at se på ham, at det var sådan det var gået. Og det betegner Anders rigtig godt. Han er rolig og besindig, og der skal springe noget af en granat, inden han reagerer. Du er en utrolig behagelig kollega og medarbejder. Du gør tingene ordentligt, og du får bestemt også ros ude hos vores kunder.”

Griber udfordringerne
Selvom Anders er den stille type, så må man sige, at han griber de udfordringer, der dukker op. Anders har både deltaget i Danmarks Bedste Lærling – Landbrugsmaskinmekaniker, været til WorldSkills i Rusland og senest deltaget på DM i Skills som rollemodel på Dansk Maskinhandlerforenings stand. På spørgsmålet om hvorfor han tilmeldte sig DBL, svarer han: ”Et stykke tid inden svendeprøven havde vi en teoriprøve, hvor jeg fik 12. Der tænkte jeg, at jeg måske godt kunne være med, og så meldte jeg mig. At det så har ført alle de andre oplevelser med sig – det er jo bare fantastisk.”

”Især det at være en del af Skills landsholdet i Rusland har været en spændende proces. Det at møde nogle nye mennesker man slet ikke kender og blive en del af det set-up, som Skills er, har været virkelig spændende. Der er helt bestemt sket noget med mig på den tid, men hvad det lige er, det er svært at sætte ord på. Men det er i hvert fald blevet nemmere at møde nye mennesker, siger en ydmyg Anders. ”Jeg er super glad for, hvis jeg kan være en god rollemodel for nogle andre unge og være med til at vise dem i den rigtige retning - og måske få nogen til at få interesse for branchen.”

Bytter afdeling når man er udlært
Hos J. Hundal gør de meget for at holde på de dygtige lærlinge de uddanner. John Christensen fortæller: ”I gamle dage var det jo sådan, at man skulle skifte til en anden virksomhed, når man var udlært. Men sådan er det bestemt ikke i dag – vi vil meget gerne beholde dem i virksomheden. Vi ved, at det kan være svært at blive set som svend og ikke stadig være ”lærling”, når man er færdig med sin uddannelse. Derfor har vi byttet rundt på nyudlærte svende i vores to afdelinger i et halvt år lige efter de er udlært. På den måde kommer de et andet sted hen – selvom det er samme virksomhed - og får mulighed for at være svend fra første dag. De får andre opgaver, end dem vi plejer at give dem, skal forholde sig til nye kollegaer og nye kunder – og det er med til at videreudvikle dem.”

Med hensyn til fremtiden har Anders da heller ikke tænkt sig at flytte nogen steder. ”Der er sket så meget det sidste år. Jeg har fået alle de her spændende oplevelser, som folkene hos J. Hundahl har bakket mig op i. Nu skal jeg bare prøve at blive så dygtig, som jeg overhovedet kan blive. Jeg håber, jeg kan arbejde mig op ved hjælp af erfaring og vise, at man ikke nødvendigvis behøver at tage en lang uddannelse for at komme videre indenfor faget,” slutter den 21-årige landbrugsmaskinmekaniker.

 
Fra venstre ses medejer af J. Hundahl Erik Hundahl, værkfører John Christensen, legatmodtager Anders Stensgaard Sørensen, formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, medejer af J. Hundahl Søren Hundahl og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen.  

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Legatoverrækkelse i festlige rammer

Fredag var Dansk Maskinhandlerforening forbi PN Maskiner i Troldkær mellem Kolding og Jels for at overrække foreningens jubilæumslegat til Rasmus Bohlbro Skou. Og rammerne var i den grad sat, da man også afviklede åbent hus i forretningen med et forventet besøgstal på ca. 1200.

Næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard sagde i sin tale til Rasmus: ”Da vi i bestyrelsen læste indstillingen, din arbejdsplads har sendt, var vi ikke i tvivl om, at denne unge mand har lavet noget helt specielt, er lavet af noget helt specielt og har ydet en ekstraordinær indsats. Du kan godt være stolt af alle de rosende ord, som din læreplads har skrevet om dig. Du er en ambitiøs ung mand, hvilket fremgår af dine uddannelsespapirer. Du har gennemført din uddannelse på talentspor, hvilket betyder, at 25% af undervisningen er på et højere niveau end det obligatoriske. Og så har du ovenikøbet bestået svendeprøven med et flot 12-tal. Så Rasmus - du har dæleme gjort det godt!”

Kommer fra landbruget

Rasmus er vokset op på et landbrug og har også været i gang med at uddanne sig til landmand. Faktisk nåede han så langt, at han blev færdig som landbrugsassistent. Men tanken om hvor svært det er at blive selvstændig landmand, fik ham til at skifte kurs.

”Jeg interesser mig meget for det tekniske og kan godt li at dykke ned i hydraulik, motor og el opgaver, så det var en naturlig vej at gå. Der er mange firmaer, der efterspørger landbrugsmaskinmekanikere, så det er altid muligt at få job. Og så er der noget helt specielt over høsten. Der er mange der ikke forstår, at man gider arbejde så længe om sommeren, men der er en særlig stemning omkring det,” siger Rasmus

Testede sig selv af ved DBL

I 2018 deltog Rasmus i Danmarks bedste lærling – landbrugsmaskinmekaniker. Om sin deltagelse siger Rasmus: ”Jeg blev prikket til af en lærer på Erhvervsskolerne Aars, og jeg synes det lød spændende. Derudover tænkte jeg, det kunne være en forberedelse til svendeprøven. Det var en test af mig selv at se, hvordan jeg reagerede, når jeg blev presset. Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage i DBL – det er en stor oplevelse.”

”Med hensyn til fremtiden har jeg ikke de store planer om at ændre noget lige nu. Jeg er rigtig godt tilfreds med at være her hos PN Maskiner. Det er dejligt at være en del af en stor forretning, fordi det giver en god fleksibilitet. Jeg har for nylig fået en helt ny servicebil, så jeg er meget ude hos kunderne og lærer noget nyt hver dag. Bare fordi man har fået et 12-tal i sin svendeprøve, er man jo ikke udlært. Jeg har speciale i traktorer og entreprenørmaskiner, men det er også en god udfordring at blive sendt ud til en presser, der er gået i stykker i høsten,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg har jo været en del væk på skole under min læretid, så nu glæder jeg mig til at opleve de forskellige sæsoner i en maskinforretning uden afbræk.”  

Hænderne godt skruet på

Privat har Rasmus for et års tid siden købt hus med sin kæreste i Kolding, som de har brugt meget tid på at renovere. ”Vi har lavet det hele selv. Jeg har nok hænderne skruet godt på sådan generelt i forhold til det håndværksmæssige, og så er jeg ikke bange for at gå i gang med nogle projekter,” siger Rasmus.

På spørgsmålet om hvorvidt pengene fra legatet skal gå til renovering, svarer den 23 årige mekaniker med et smil: ”Ej - det er vi færdige med, men jeg er nok nødt til at købe en lille kage her til arbejdet”.


Fra venstre ses indehaver hos PN Maskiner Torben Petersen, legatmodtager Rasmus Bohlbro Skou, værkfører hos PN Maskiner Carsten Johnsen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen og næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 9 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.   



Kan blive Danmarks bedste: Men voksede op uden traktor

Daniel Højbjerg fik sin første traktor som 10-årig. Men lidt atypisk kommer han ikke fra landbruget. 

Med en far, der er cykelsmed, og en mor, som er kontormedarbejder, ligger uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker måske ikke umiddelbart til højrebenet for 21-årige Daniel Højbjerg.


Han er på den måde lidt atypisk inden for uddannelsen, fordi han ikke er født eller opvokset på et landbrug. Men det holder ham ikke tilbage.

»Jeg har altid haft interessen for traktorer og landbrugsmaskiner. Jeg var vel 10 år, da jeg fik min første traktor - en Ferguson, som min far hentede med mig, og hvor motoren havde sat sig i. Traktoren kører den dag i dag, og jeg har fire mere af slagsen«, fortæller Daniel Højbjerg, den ene af DBL-feltets fire finalister.

Rundt om det meste

På efterskolen valgte han landbrugsmaskin-mekaniker-uddannelsen frem for at køre med maskinerne selv i landbruget.

»Jeg kan godt lide at køre med dem. Men det giver mig en anden udfordring at fejlsøge og reparere på maskinerne, så jeg var ikke i tvivl«, fortæller han.

Lærlinge klar til at dyste om DM titelMaskiner 25. oktober · 13:39

Han blev prikket til af en underviser på Erhvervsskolerne Aars om muligheden for at deltage i DBL. Og det endte med, at Daniel Højbjerg kom gennem nåleøjet som en af de fire finalister.

»Jeg blev lidt nervøs, da jeg fik det at vide, og jeg skal også nok få sommerfugle i maven op til konkurrencen«.

»Men jeg synes selv, jeg har været omkring det meste på skolen, så det er ikke sådan, at jeg frygter nogle emner og opgaver mere end andre«, uddyber Daniel Højbjerg.

»Der er jo grænser for, hvor galt det kan gå«, ler han, og tilføjer, at DBL bliver en god ballast at have med på såvel cv’et som til svendeprøven senere i uddannelsen.

Faktaboks

Daniel Højbjerg:

  • 21 år.
  • Er EUX-elev og tager dermed en studentereksamen sideløbende med uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker.
  • Bliver færdiguddannet til sommer næste år.

Det siger arbejdsgiveren, Johannes Mertz A/S:

Martin Andersen, værkfører hos Johannes Mertz, er ikke i tvivl om, hvad der har ført Daniel Højbjerg frem til DBL. 

»Daniel interesserer sig for tingene. Og det kan man bare mærke. Han får tingene lavet, når han kaster sig over dem«. »Han er virkelig selvstændig, og hvis vi har en traktor med et problem, vi ikke lige kender løsningen på, er han ikke bleg for at skille tingene ad«, siger Martin Andersen, der har haft den unge lærling hos sig i hele praktik-tiden.

»Han er bare en god knægt«, understreger han.

 


Der er musik og diagrammer i Nicklas

Kragmann sender lærling med særlig interesse for at læse diagrammer og god musik af sted til årets DBL.

Karaktererne og baggrunden kan man ikke klage over her.


22-årige Nicklas Elkjær har udmærket sig undervejs i uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker med pæne karakterer, og fik da også en venlig opfordring fra skolen, om DBL ikke var noget for ham.

Forud for, at han gik i gang med uddannelsen og blev lærling hos Kragmann i Middelfart, tog han en HTX, som ifølge Nicklas har givet god ballast til nogle af de svære discipliner.

»Jeg har rimelig fordel i læsningen af el- og hydraulikdiagrammer, hvor jeg har fra HTX har lært at læse formler. Derudover har vi en del arbejde med motorer herovre hos Kragmann, så det er også en erfaring, jeg kan tage med mig«, siger lærlingen, der er flasket med op med Volvo- og Fiat-traktorer hjemme på gården ved Fredericia, hvor han stadig bor, og hvor han altid har været beskæftiget med at arbejde med maskinerne.

»Jeg har altid været meget fascineret af landbrugsmaskiner, traktorer og mejetærskere. Oprindeligt kunne jeg godt tænke mig at være landbrugs- og maskinfører. Men da jeg læste mere om det, var det helt klart mere interessant at få lov til at skrue i maskinerne«.

Maskinerne fylder dog ikke alt. I weekenderne spiller han ofte mobildiskotek i vinterhalvåret for at få noget afveksling og møde andre mennesker uden for miljøet.

Er der noget, du er nervøs for?

»Computerstyring og overvågning har jeg ikke lært så meget om endnu. Det er nok den største udfordring, da jeg først skal have om det på 6. hovedforløb. Det lærer jeg faktisk først noget om efter DBL, men jeg må læse mig lidt op forinden«.

Faktaboks

Nicklas Elkjær

  • 22 år. 
  • Kommer fra en gård ved Taulov ved Fredericia. 
  • Starter på 6. hovedforløb lige efter DBL. 
  • Bliver færdiguddannet i 2020.

Det siger arbejdsgiveren, Kragmann A/S:

Værkfører Brian Ditlevsen er ikke i tvivl om, at hans lærling kommer til at gøre det rigtig godt til DBL. 

»Han har evnerne til at holde fokus og overblik. Han er ikke sådan lige at hyle ud af den«, siger han og erklærer sig også meget imponeret over hans skoleresultater. Ifølge værkføreren har han allerede prøvet en bred skare af opgaver - og af og til også været af sted med montørbilen selv. »Han kan lave smedeopgaver, er god til fejlsøgning på el og hydraulik og er rigtig god til at bruge vores serviceværktøjer på portalerne«. 

 


Hans stædighed kan gøre ham til Danmarks Bedste

Mads Nørskov Kristiansen, der er i lære hos Roskilde Maskincenter, har gode råd til andre unge, der overvejer samme uddannelse.

Nogle mener, stædighed er en svaghed, men jeg mener nu, at det er en styrke, i hvert fald i mit fag. Jeg har det nok sådan, at jeg bliver ved, om det så skal tage hele aftenen«.


Ordene kommer fra DBL-deltager Mads Nørskov Kristiansen, som dermed kommer ind på en af de egenskaber, som man efterspørger i branchen, viljen til at gøre en indsats, også efter kl. 16.

Mads Nørskov Kristiansen har ellers en ydmyg tilgang til konkurrencen.

»Udfaldet kan jo godt afhænge af, hvilke opgaver man skal løse. Og det dér med Danmarks bedste - man skal jo lige huske på, at der sagtens kan være nogen, der er meget bedre end vinderen, og som bare ikke har meldt sig til Danmarks Bedste Lærling«, siger Mads Nørskov Kristiansen.

»Men det er ikke sådan, at der er bestemte opgaver, jeg frygter. Og jeg ser også konkurrencen som en god øvelse«, tilføjer han.

Hjalp til på landbrug

Mads Nørskov Kristiansen har også lidt gode råde til andre unge, som måske overvejer en uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker. Han mener, at det kan være en god idé at prøve at få lidt kontakter i maskinbranchen og måske finde nogen, der kan lægge et godt ord ind for én.

»Og så skal man have et åbent sind og være glad og imødekommende. Det betyder meget. Og så skal man være villig til at lære og god til at stille spørgsmål«, siger Mads Nørskov Kristiansen, der lige nu er i gang med sjette hovedforløb på Erhvervsskolerne Aars.

Mads Nørskov Kristiansen er vokset op i Slangerup, og hans interesse for landbrugsmaskiner blev for alvor vakt, da han som 16-årig begyndte at hjælpe til på et landbrug i nærheden.

Faktaboks:

Mads N. Kristiansen

  • Mads Nørskov Kristiansen kommer fra Slangerup.
  • Er i gang med 6. hovedforløb på Erhvervsskolerne Aars.
  • Kom i lære hos Roskilde Maskincenter i 2017.
  • Han bliver færdiguddannet næste år.

Det siger arbejdsgiveren, Maskincenter Roskilde:

Hos Maskincenter Roskilde, hvor Mads Nørskov Kristiansen har sin gang, er direktør Torben Larsen fuld af lovord om DBL-deltager Mads Nørskov Kristiansen:
»Mads har en utrolig tilgang til at løse opgaverne og har en god personlighed. Han er loyal og teknisk velfunderet, og selv om vi midt i forløbet har lagt to virksomheder sammen, og han har haft skiftende værkførere, har han taget det i stiv arm. Han løser opgaver på egen hånd og flytter grænserne, og hans bundniveau er meget højt. Han stiller store krav til sig selv, og jeg håber, han kommer langt«.



Vil vinde DBL 2019: Specialist i genopbygning

Særlig flishugger med V8 har været mest spændende opgave hos Sjørup.

Det sjoveste jeg har lavet?

Lasse skal ikke tænke sig om ret længe for at give svaret: En stor Doppstadt flishugger. Maskinen var forsynet med en stor Mercedes V8 motor med dobbelt turbo og var i stand til både at knuse træet ekstremt effektivt og sortere metalrester fra efter knusningen.

»Maskinen havde været brændt, og jeg skulle sætte den i stand sammen med en svend. Det var spændende, når man har arbejdet med sådan en i lang tid, og den så kommer ud, og man starter den op«, konstaterer Lasse.

Maskinen blev solgt til Singapore.


På værkstedet arbejder de ni mekanikere med et væld af forskellige opgaver. Og Lasse er med i de fleste. Arbejdet spænder vidt. Det kan være at splitte en totalt ny John Deere ad, så den kan sælges som reservedele til at genopbygge maskiner, der har været væltet eller brændt. Et sted står en Hydrema Dumper, der har været oversvømmet, men som nu er sat i stand og kan leve videre hos en ny ejer. Inde bag ved en Haybuster, der har været brændt i bagenden.

»Den har jeg genopbygget«, fortæller Lasse Jensen.

Pakker traktorer

Der skal også pakkes traktorer til eksport. De bliver skilt ad i forenden og hjulene bliver pillet af - blandt andet.

»Det er med til at gøre det afvekslende«, smiler han.

Han var lidt i tvivl, om han nu skulle være landbrugsmaskinmekaniker. Men så mødte han værkfører Brian Præst.

Det var muligheden for at blive landbrugsmaskinmekaniker gennem EUX, der i sidste ende overbeviste Lasse.

Om han vil læse videre, har han ikke afgjort endnu.

»Vi har haft nogle, der er blevet maskinmestre, og en af dem er endda vendt tilbage her til værkstedet«, fortæller værkføreren.

Faktabokse:

Lasse Jensen

  • Lasse Jensen fra Skive er EUX-elev og derfor fem år om at gennemføre sin uddannelse. 
  • EUX giver gode kundskaber inden for computere, der både kan bruges til nye og gamle maskiner.

Sjørup Group:

Sjørup er formentlig det mest alsidige landbrugsmaskinværksted i Danmark.
Her er der ingen begrænsninger i antallet af mærker, hvilke typer maskiner de ansatte kan komme til at arbejde med, eller hvor gamle eller nye de maskiner er, som medarbejderne skruer i,
Hovedvirksomheden består i eksport af traktorer og dele til traktorer og andre maskiner til andre lande. Polen og Egypten for at tage et par stykker. De forskellige lande efterspørger vidt forskellige maskiner. I Egypten er man bl.a. interesseret i gamle Volvo-traktorer.


Talent og hårdt arbejde udløser jubilæumslegat

”Det jo it tos jo”, siger Mathias Lundehave Kristensen på syngende fynsk, da han bliver overrasket med Dansk Maskinhandlerforening’s jubilæmuslegat onsdag formiddag. Inden den udtalelse har han fået en masse rosende ord, et diplom og 10.000 kr.

De fine ord kom bl.a. fra næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard: ”Det kan vist ikke blive bedre med de fine karakterer. Du er en rigtig god ambassadør fra vores branche. Det er meget vigtigt, at vi har sådan nogen som dig til at gøre omverdenen opmærksom på landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen – for det er en rigtig god uddannelse.”

Der var også ros til Mathias’ lærested Flemløse Maskinforretning ApS. ”Det er dejligt at komme til en engageret forretning, som sørger for at bygge op nedefra med lærling, så tak til jer,” siger Lars Søndergaard.

12-tals fyr
Når man ser Mathias karakterblad, kan man ikke undgå at blive imponeret, da det stort set kun indeholder 12-taller – og enkelte 10-taller. På spørgsmålet om hvordan han gør det, siger han med et smil: ”Når man nu tager helt til Aars for at gå i skole, kan man jo ligeså godt gøre noget ud af det. Jeg fandt hurtigt sammen med et par gutter på skolen, som havde det på samme måde som mig. Vi kunne godt sidde flere timer af gangen og nørde og diskutere forskellige tekniske problemstillinger, fordi vi synes det var interessant, og så var der jo også noget socialt i det samtidig. Jeg er meget bevidst om mit eget ansvar i forhold til at lære noget og få gode resultater.”

Opsøger udfordringer
I 2017 vandt Mathias Danmarks Bedste Lærling. Hans præstation var ikke mindst stor set i lyset af, at han kun lige var færdig med 4. hovedforløb, og de andre deltagere var i gang med eller færdige med sidste hovedforløb. ”Jeg meldte mig, fordi jeg synes, jeg klarede mig ok på skolen, og så så jeg det lidt som en mulighed for en ”gratis” svendeprøve, inden det virkelig gjaldt. Den største udfordring i konkurrencen var det med, at det ikke var muligt at løse alle opgaverne indenfor tidsrammen – man vil jo gerne lave det hele. Jeg valgte at prioritere opgaverne efter, hvad der var vigtigt at få til at fungere først, og det gik jo meget godt,” siger Mathias.

Mathias er lige kommet hjem fra et længere ophold i Australien, hvor han har arbejdet for CASE IH forhandleren O’connors i Birchip. ”Jeg tog derned, fordi jeg gerne ville lære noget mere om CASE IH maskiner, da de har nogle lidt andre og noget større maskiner, end vi ser i Danmark, forklarer Mathias og fortsætter: ”Både DBL og turen til Australien har givet mig noget erfaring og øget min selvtillid. Derudover har opholdet i Australien også givet mig rigtig meget i forhold til teknisk engelsk, som er vigtigt i denne branche.”

I fritiden kan han heller ikke lide at have huller i kalenderen. Han spiller en del badminton og er med i bestyrelsen i badmintonklubben og har også indtil han rejste til Australien været ungdomstræner. Mathias er også vild med at være udendørs, hvor han gerne bruger en del tid på jagt.  

Fyns nye udekørende montør
Udenfor værkstedet stå en servicebil klar til Mathias. Han skal nemlig til at køre på hele Fyn og servicere Flemløse Maskinforretnings kunder. ”Det er jeg virkelig glad for,” siger Mathias og fortsætter: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud til alle vores kunder og hjælpe dem. Jeg ser det som et stort skulderklap, at jeg allerede som førsteårs svend får mulighed for selv at køre rundt og servicere vores kunder – det skal nok give noget hår på brystet.”

Om han i fremtiden skal bruge sine evner på at læse videre, kan Mathias ikke helt afvise, og det er da også muligt, at han tager en tur til Australien igen på et tidspunkt. ” Men lige nu skal jeg bare blive en rigtig dygtig udekørende montør,” slutter den 25 årige landbrugsmaskinmekaniker med et smil.

Og med den indstilling skal han nok opnå alt det, han sætter sig for.

Fra venstre ses værkfører hos Flemløse Maskinforretning Christoffer Hviid, indehaver af Flemløse Maskinforretning Martin Andersen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Mathias Lundehave Kristensen og næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 4 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000 kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Nu skal der findes nye stjernemekanikere

Danske landbrugsmaskinmekanikere har stolte traditioner, når de dyster til EM og VM for unge mekanikere. Nu skal der findes et nyt finalefelt til det danske mesterskab, DBL 2019.

De danske lærlinge der arbejder med moderne landbrugsmaskiner har nu mulighed for at skrive sig ind i fornemt selskab blandt nogle af verdens dygtigste unge mekanikere.

Landets landbrugsmaskinmekaniker-lærlinge eller deres arbejdsgivere kan nemlig selv indstille sig til at blive en del af et eksklusivt finalefelt til konkurrencen, der officielt kaldes Danmarks Bedste Landbrugsmaskinmekaniker-lærling.

Tilmeldingen er nu åbnet til DBL 2019, og så kan man ellers melde sig til konkurrencen frem til 30. september via linket erhvervsskolerne.dk/dbl.

Derefter vælger en jury de fire finalister, der skal dyste om DBL-trofæet og præmier fra reservedelsfirmaet Kramp.    

Selve konkurrencen går løs på Erhvervsskolerne Aars i Nordjylland 1. og 2. november. 

De hidtidige DBL-konkurrencer har vist, at niveauet blandt de danske lærlinge er i absolut verdensklasse.  

Deltagere som Anders Ebbekær Petersen, Brørup har vundet ”europamesterskabet” Euro-Skills, Søren Døssing, Kjellerup fik bronze ved den seneste udgave af WorldSkills og sidste år fik Ronni Larsen fra Salling kæmpet sig ind i top fem ved EuroSkills.

»I vores dagligdag på skolen møder vi rigtig mange dygtige unge mennesker i vores fag. Der er generelt en høj motivation for at arbejde med maskinerne, og resultaterne igennem flere år taler sit eget sprog om et højt fagligt niveau. Nu glæder vi os til at se næste generation i ilden«, siger faglærer Heine R. Jensen fra Erhvervsskolerne Aars.

Til august sender Danmark i øvrigt finaledeltager fra seneste DBL, Anders Sørensen fra Bedsted i Thy afsted til WorldSkills i Kazan i Rusland.  Han føler sig godt rustet efter deltagelsen i sidste års DBL-finale.

”Det var en kanon oplevelse. At måle sig op mod de allerbedste er sådan noget, man går og drømmer om”, siger han.

Bag konkurrencen står Erhvervsskolerne Aars, Dansk Maskinhandlerforening, LandbrugsMedierne og Dansk Metal.

Fakta om konkurrencen DBL

  • For lærlinge indenfor uddannelsen landbrugsmaskinmekaniker.

  • For at deltage i konkurrencen skal deltagerne leve op til en række krav.

  • Deltagerne må ikke være fyldt 24 år, når konkurrencen finder sted i november. Samtidig skal man som minimum have bestået 3. hovedforløb på uddannelsen.

  • Svendeprøven må gerne være i hus, men da konkurrencen er for lærlinge, så må deltagerne endnu ikke være færdigudlært på konkurrencedagene.

For mere info om konkurrencen kontakt Heine Riemandsgaard Jensen, Koordinator/faglærer på Erhvervsskolerne Aars, på telefon 9117 6794 eller mail hrj@erhvervsskolerne.dk eller Per Hedetoft, konsulent hos Dansk Maskinhandlerforening, på telefon 3917 8951 eller mail per@danskmaskinhandel.dk



Videoer om uddannelserne i maskinbranchen

Vi har i 2018 fået produceret 5 små videoer, hvor nogle af vores unge mennesker fortæller om deres uddannelse. Hvorfor de har valgt, som de har, og hvad der er fedt ved det.

Susan – handelsassistent

Jens – entreprenørmaskinmekaniker

Mathias – landbrugsmaskinmekaniker

Maria Louise – landbrugsmaskinmekaniker

Rene – entreprenørmaskinmekaniker



Berejst lærling får jubilæumslegat

Landbrugsmaskinmekaniker Jesper Bach Nielsen fra SUMAS Suldrup Maskinforretning A/S har både været i Afrika og Australien og arbejde med sit fag, og nu har han også modtaget Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumslegat.

Formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen siger ved overrækkelsen: ”Kære Jesper. Nu er det dig, vi er kommet for at hædre her i dag. Du har gennem hele din læretid vist stor flid og engagement omkring din uddannelse. Du har udført alle opgaver med stor omhu og har sat en ære i at gøre dit arbejde perfekt, og du har aldrig stået tilbage for at yde en ekstraordinær indsats. På det menneskelige plan er du altid positiv, du har et godt humør og er velafbalanceret. Og så udstråler du energi og glæde og har altid haft plads til at tænke positivt om andre, og derfor er du også vellidt blandt dine kollegaer. Nu havde jeg selv den store fornøjelse at møde dig i Tanzania i 2017 – og jeg tror helt sikkert, at der kom nogle fantastisk gode minder med hjem fra den tur.”

Holder foredrag om sine oplevelser

Jesper bekræfter, at der er mange gode minder fra Tanzania turen og fortæller: ”Jeg blev virkelig glad og stolt over at blive tilbudt at være en af fire lærlinge, som skulle til Tanzania i praktik i 5 uger.

Vi oplevede utrolig mange spændende ting dernede. Det, der overraskede mig mest, var nok, at de ikke arbejdede så effektivt, som vi gør i Danmark. Der var for eksempel kun 3 værktøjskasser til ca. 20 mand, så der gik meget tid med at vente på, at vi kunne få det værktøj, vi skulle bruge til at løse opgaverne. Men de er virkelig flinke dernede. Vi startede lidt som tilskuere, og de skulle lige se os an i forhold til, hvad vi kunne finde ud af. Der gik dog ikke lang tid, før de fandt ud af, hvad vi kunne, og så ville de også gerne lære af os, selvom vi stadig var lærlinge. Jeg føler faktisk, at vi gjorde en forskel, og det er da en god følelse.”

Jesper har ved flere lejligheder holdt foredrag om sine oplevelser i Tanzania. Han har blandt andet været en tur i København og holde foredrag for Ulandssekretariatet. ”Jeg synes, det er rigtig sjovt at komme ud og fortælle om, hvad vi har oplevet, og det vil jeg meget gerne gøre noget mere,” siger Jesper.

I vinters gik turen til Australien

Jesper er for nylig vendt hjem fra en tur til Australien, hvor han arbejdede 2,5 måned på et stort landbrug på ca. 200.000 hektarer. Ejeren driver yderligere 7 maskinforretninger. Her gik det mest ud på at køre maskiner og knap så meget på reparationer. ”Her blev jeg bekræftet i, at jeg har valgt den rigtige uddannelse. Jeg havde nemlig også tænkt på at blive landmand, men det med at sidde og køre maskinerne i så mange timer, det bliver lidt for ensformigt i længden. Derfor synes jeg også, at Tanzania er det bedste, af det jeg har prøvet indtil videre, da det handlede om at skrue. Men det var en stor oplevelse at rejse i Australien og New Zealand, efter jeg var færdig med mit arbejdsophold. Vi har kørt 10.500 km. i Australien og 4.500 km. i New Zealand, så vi har fået set noget,” fortæller Jesper.

Mod på flere oplevelser og udfordringer

Selvom den unge mekaniker allerede har oplevet meget med sit fag, har han mod på meget mere. ”Jeg vil gerne ud og rejse igen – måske til Canada eller USA – og meget gerne arbejde indenfor mit fag i et andet land igen. Det er virkelig sjovt at komme ud og møde folk, ved at man arbejder sammen med dem, så det gør jeg gerne igen.

Jeg har jo været enormt heldig her hos SUMAS, at de har givet mig lov til at tage af sted, og at jeg så har kunnet komme tilbage til mit job her. Det betyder virkelig meget, at få lov til at leve nogle drømme ud og så have det her at komme tilbage til. Der er faktisk ikke noget bedre, end at komme på arbejde her hos
SUMAS hver dag – og kunne man arbejde 12 timer om dagen, ville det bare være dejligt,” siger den 21 årige landbrugsmaskinmekaniker med et grin.

”Når jeg bliver lidt ældre, kunne jeg da godt forestille mig at blive værkfører. Jeg synes, det må være spændende at være med til at lede en virksomhed og have en masse ansvar, men jeg vil gerne ud og opleve noget mere først og få noget mere erfaring,” slutter Jesper.

Fra venstre ses formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen, legatmodtager Jesper Bach Nielsen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, indehaver af SUMAS Suldrup Maskinforretning A/S Karsten Nielsen og værkfører hos SUMAS Jens Asp.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 4 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000,- kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Nyudlærte landbrugsmaskinmekanikere

 

Torsdag den 7. februar og fredag den 8. februar 2019 var 7lan0316 (Landbrugsmaskinmekanikere)
til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor 13 elever bestod med flot resultat.


Jacob Skade Andersen, A.P. Jørgensen A/S

Jannik Frost Andersen, Herborg Smede- og Maskinforretning A/S

Simon Berndt, Dansk Maskincenter A/S

Martin Børgesen, Hammershøj Smede- og Maskinforretning ApS

Jacob Emil Grosen, Lind & Kruse A/S

Frederik Bak Hansen, Traktorcentret Defa ApS

Morten Kjær Hougaard, Lyngfeldt A/S

Martin Rusbak Sindahl Jensen, Kragmann A/S

Johan Jonge, Ærø Maskiner og VVS A/S

Mads Grønlund Jørgensen, Stadil Smedie- og Maskinforretning A/S

Anders Svenning Larsen, Karl Mertz A/S

Christoffer Skov Lodahl, Dansk Maskincenter A/S

Michael Schellerup Nielsen, Nexø Smede- og Maskinforretning

 

Vi ønsker stort tillykke!




Nicolaj blev første modtager af fordoblet jubilæumslegat

I forbindelse med Dansk Maskinhandlerforenings 100 års jubilæum i november vedtog generalforsamlingen, at Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumslegat fremover skulle være på 10.000 kr. i forhold til de 5.000 kr., der er tildelt tidligere legatmodtagere. Så som direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen siger, da han overrækker legatet til Nicolaj Møller Hartvig, så er det rigtig god timing at gøre sig fortjent til legatet lige nu.

Det er en overrasket Nicolaj, som træder ind i personalestuen hos Grundvad Maskinhandel A/S denne eftermiddag. For her bliver han mødt af sine forældre og sin søster og svoger, som er blevet inviteret til at dele oplevelsen med ham. Og det er en stolt familie, der lytter til de mange rosende ord om Nicolaj.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Maskinhandlerforening Lars Jensen siger blandt andet: ”Du er blevet udvalgt til at modtage legatet på baggrund af en flot indstilling fra din arbejdsgiver. Du er fagligt dygtig, hvilket dit karakterblad vidner om. Du har masser af gå på mod – jeg tror faktisk, der er lidt Pippi Langstrømpe i dig – hun har nemlig et motto: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af. Du udviser flid og pligtopfyldenhed og siger aldrig nej til en opgave, uanset hvad det måtte være. Og så har du et godt humør og går altid forrest - og ikke kun på det faglige plan.

Lærepladsen var i hus inden han startede på grundforløbet

I 9. klasse var Nicolaj i praktik hos en anden maskinhandler, og i 10. klasse ville han gerne i praktik hos en maskinhandler igen. Det var her, han kom til Grundvad Maskinhandel A/S og fandt det perfekte match for ham. Derfor er Grundvad også det første og eneste sted, han har søgt læreplads, og uddannelsesaftalen var i hus, allerede inden han begyndte på grundforløbet på Erhvervsskolerne Aars. ”Det er et lidt mindre sted, end hvor jeg var i praktik i første omgang, og det passer mig virkelig godt,” siger Nicolaj og fortsætter: ”Vi får lov til at være med til alle opgaver og prøve det hele, og vi har det rigtig godt sammen alle sammen – de er nærmest blevet som en ekstra familie for mig.”

Nicolaj samler virksomheden

Nicolaj bidrager i høj grad selv til det gode sammenhold hos Grundvad Maskinhandel, da det ofte er ham, der sætter gang i aktiviteter udenfor arbejdstiden. ”Vi er jo sammen mange timer, så jeg vil da rigtig gerne gøre mit til, at vi har et godt arbejdsmiljø. Det tror jeg på, at vi får, hvis vi også sommetider hygger os sammen i fritiden – og det tager jo ikke lang tid at arrangere en bowlingtur” siger Nicolaj med et smil.

Om en måneds tid samler Nicolaj også kollegaer, venner og familie. ”Jeg var jo udlært i juli 2018, så det er vist ved at være tid til at få holdt svendegilde,” siger Nicolaj med et grin.

På spørgsmålet om hvad fremtiden bringer, siger Nicolaj: ”Egentlig vil jeg bare gerne arbejde, da jeg nok er lidt af en arbejdsnarkoman. Når jeg har tid til det, tager jeg også gerne nogle timer på den gård, jeg arbejde på i folkeskolen. Men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at komme ud at flyve på et tidspunkt, for det har jeg aldrig været. Og så kunne jeg også godt tænke mig at finde et godt sted at bo, da jeg gerne vil flytte hjemmefra.” Arbejdsmæssigt har Nicolaj dog planer om at blive rigtig mange år hos sin ekstra familie her i Grundvad Maskinhandel.

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem i Dansk Maskinhandlerforening Lars Jensen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Nicolaj Møller Hartvig, værkfører i Grundvad Maskinhandel A/S Kristian Tind og indehaver af Grundvad Maskinhandel A/S Flemming Christensen.

 

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 4 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 10.000,- kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.    

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.



Legat til Agrotek lærling for andet år i træk

Esben Nikolaj Duus Nedergaard fra Agrotek A/S modtog forleden omgivet af forældre og kollegaer Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat. Det var dermed andet år i træk, at en lærling fra Agrotek modtog legatet. Det var dog ikke nogen overraskelse at Dansk Maskinhandlerforening dukkede op, da det allerede var blevet offentliggjort ved firmaets åbent hus, at han var udvalgt til at modtage legatet, hvilket han var enormt stolt af.   

I sin tale til Esben siger medejer af Agrotek Niels Vestergaard: ”Da du kom til os Esben, så vi nogle muligheder i dig, som du til fulde har indfriet. Du er fagligt dygtig og meget engageret i dit arbejde. Holdånd og kampgejst er det der kendetegner dig, og du har altid et smil på læben. Du er også altid klar til at yde en ekstra indsats, også efter fyraften. Derudover er du vellidt blandt kollegaer og ledelse, og vi er utrolig glade for, at du har valgt at fortsætte hos os efter din lærlingetid.”

Lærepladsen var værd at vente på

Esben er vokset op på et mindre landbrug og har derfor altid været glad for traktorer. ”Jeg har altid været interesseret i at finde ud af, hvordan det hele fungerede inde i traktoren, og når mekanikeren kom ud til min far for at reparere noget, fulgte jeg altid godt med,” siger Esben og fortsætter: ”Det var dog først da en af mine kammerater startede i lære som landbrugsmaskinmekaniker, at jeg tænkte, at det skulle jeg da også. Derfor startede jeg på grundforløbet på Erhvervsskolerne Aars efter 10. klasse. Det viste sig dog at være noget vanskeligt at få en læreplads, og jeg endte i skolepraktik i en periode. Jeg var dog så heldig, at jeg blev sendt her til Agrotek i praktik i en måned. Jeg var lykkelig, da Niels kom og spurgte, om jeg ikke ville blive. Jeg tror jeg sagde – er det rigtigt?” smiler Esben.

”Det var en nem beslutning at lave en uddannelseskontrakt med Esben, da han havde været her i praktik. Der sidder et godt hoved på ham, og så passer han bare godt ind. Det var vigtigt for os, at han havde kemi med de andre. Vi kan ikke bruge en dygtig mand, som ikke kan indgå i flokken - men det kunne Esben, og så har han også en god rygsæk med hjemmefra,” siger Niels Vestergaard.

Er allerede et kæmpe aktiv for Agrotek

”Agrotek er en virkelig god læreplads. Som lærling får man lov til at være med til at løse de store komplekse opgaver, hvilket man virkelig lærer noget af. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med en motor eller en transmission, så ved man ligesom, hvad man skal lave. Jeg kan rigtig godt lide at begrave mig i nogle store projekter,” smiler Esben.

”Esben er et stort aktiv for vores virksomhed,” siger Niels Vestergaard og fortsætter: ”Han er allerede med til at tegne værkstedet. Han er bare toppen af poppen og ekspert på sit område, og han har den struktur, der skal til for at løse de helt store opgaver. Derfor tør vi også allerede nu give Esben det store ansvar, det er at være med til at uddanne de næste talenter her i virksomheden, da han ofte underviser vores nuværende lærlinge.”  

Privat er Esben lige flyttet hjemmefra og bor sammen med nogle venner, men arbejdsmæssigt er der ikke planer om ændringer lige foreløbig. ”Jeg er virkelig glad for, at jeg kunne blive her, efter jeg var udlært, og håber jeg kan blive her i lang tid og dygtiggøre mig yderligere,” slutter den 22-årige nyuddannede landbrugsmaskinmekaniker med et smil.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Esben Nikolaj Duus Nedergaard og medindehaver hos Agrotek A/S Niels Vestergaard.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 5 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

 

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Ekspertklasse lærling får legat fra Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumsfond

Landbrugsmaskinmekaniker Daniel Høll Pedersen, Dansk Maskincenter Jelling, blev tirsdag formiddag overrasket med Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat i selskab med sine kollegaer. Bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen indleder sin tale med: ”Det er altid dejligt at komme på besøg i en medlemsforretning, hvor der er styr på tingene – ikke mindst når det drejer sig om uddannelse af vores lærlinge. Hvis vi ikke selv uddanner vores montører, vil det i løbet af meget kort tid se meget anderledes ud både for vores kunder og ikke mindst for den enkelte maskinforretning”.

Jens-Aage Jensen fortsætter: ”Kære Daniel. Du har gennem hele din uddannelse vist stor flid og engagement omkring dit arbejde. Du har altid sat en ære i at udføre dit arbejde perfekt, og du står ikke tilbage, når der skal ydes en ekstra indsats. På det personlige plan er du positiv, du har et godt humør og er velafbalanceret. Du tænker altid positivt om andre, og derfor er du vellidt blandt dine kollegaer. Derudover har du gennemført sidste del af din uddannelse i en ekspert klasse og sluttet af med et flot 10 tal i din svendeprøve”.

Interessen for faget kommer hjemmefra

Privat bor Daniel med sin far på et mindre landbrug i nærheden af Billund, hvor han fra han var helt lille har været med på traktoren. ”Det er primært hjemmefra interessen for faget kommer,” siger Daniel og fortsætter: ”Interessen blev nok skærpet, da jeg fik min egen knallert og begyndte at skrue i den. Og nu skruer jeg i alt, jeg kan komme i nærheden af også i fritiden”

Daniel har været meget målrettet i forhold til sin uddannelse, så efter 9. klasse på efterskole og 10. klasse startede han direkte på grundforløbet i Aars. ”Jeg var så heldig at få læreplads her efter 1. grundforløb. Det er et rigtig godt sted at være, og jeg er meget glad for, at jeg kunne blive her, efter jeg var udlært,” smiler den unge mekaniker.

Den sidste del af sin uddannelse gennemførte Daniel på et ekspert hold på Erhvervsskolerne Aars. ”Det var egentlig ikke noget, jeg selv havde bedt om, men jeg blev da rigtig glad for klassen, da jeg blev flyttet over. I en ekspertklasse gennemfører man en række fag på et højere niveau end en almindelig klasse. Formålet er at udfordre særligt engagerede og talentfulde elever, så de bliver dygtige og selvstændige. Jeg er da rigtig glad for, at skolen så det potentiale i mig,” siger en lidt genert og ydmyg Daniel.

Hjemmefyren rejste til det store udland

Selv om Daniel er lidt en hjemmefyr, spurgte han sidste år sin arbejdsgiver, Dansk Maskincenter Jelling, om de kunne undersøge mulighederne for, at han kunne komme til Australien eller New Zealand gennem AGCO. Hvert år sender de 4-5 lærlinge afsted for at arbejde på AGCO værksteder dernede. Der blev søgt, og Daniel kom med. ”Jeg blev sendt til et værksted i nærheden af Brisbane og boede hos bekendte af ejeren. Der var desværre ikke så meget at lave på værkstedet, så i 3 uger blev jeg sendt videre til et andet værksted i Griffith i New South Wales, hvor en af de andre danskere var. Men det var egentlig fint nok, så kunne vi jo være lidt sammen i fritiden. Den sidste måned rejste 3 af os rundt sammen. Vi havde 2 uger i bil på New Zealand og 2 uger i autocamper i Australien, så det var alt i alt en meget stor oplevelse,” slutter Daniel.

På spørgsmålet om hvad der skal ske i fremtiden siger Daniel: ”Jeg har ikke sådan de store planer. Jeg vil gerne blive ved med at arbejde her i lang tid. På et tidspunkt vil jeg gerne have mit eget lille landsted her i nærheden, så jeg kan blive tæt på venner og familie. Og det skal have et stort værksted – det er et must.”

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, værkstedsleder hos Dansk Maskincenter Jelling René Kristiansen, legatmodtager Daniel Høll Pedersen, ejer hos Dansk Maskincenter Jelling Holger Skjoldemose og bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 5 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.


Viljestærk og passioneret Massey Ferguson ”nørd” får jubilæumslegat

Der var masser af rosende ord til landbrugsmaskinmekaniker Christian Moth Postborg fra Støvring Maskinforretning A/S, da han under morgenkaffen blev overrasket med Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat.

HR chef Alice Maria Bøcker indleder: ”Kære Christian. I forbindelse med din ansættelse har jeg noteret, at du er målrettet, engageret og aktiv – og det har vist sig at holde stik. Du har fra dag et arbejdet målbevidst med din uddannelse. Du har en god evne til at sætte dig ind i tingene og er også god til at give din viden videre. Du har særdeles gode samarbejdsevner og er vellidt af både kollegaer og kunder, og du er altid positiv. Derudover bestod du din fagprøve med et flot 12-tal.”

Også Heine Jensen, faglærer på erhvervsskolerne Aars, har skrevet meget rosende i indstillingen: ”Christian har en fantastisk evne til at forklare sig, så kunden altid vil føle sig godt vejledt. Han har gennem samtlige skoleforløb været en vedvarende, positiv inspiration for sine klassekammerater.

Vejen til drømmeuddannelsen har ikke været helt nem

”Egentlig ville jeg være elektriker, da jeg var mindre, men så kom jeg i kontakt med ham, der lejede vores jord, der hvor vi bor. Jeg begyndte at komme hos ham og skrue lidt i Massey Ferguson og hjælpe ham med andre ting – og så var jeg vist solgt,” siger Christian. ”Jeg købte min første MF traktor for mine konfirmationspenge og reparerede den og solgte den videre med fortjeneste,” fortsætter han.

Der var dog flere, som rådede Christian til at vælge et mindre fysisk hårdt arbejde. ”Som 6 årig opdagede lægerne, at jeg havde en medfødt nyresygdom. Det blev opdaget så sent, at nyrerne desværre havde taget ret meget skade, og jeg er blevet opereret mange gange. Det er desværre også gået ud over andre ting, så jeg har vist været på hospitalet 29 gange – og skal snart opereres igen,” fortæller Christian og fortsætter: ”På grund af at jeg havde været så meget syg, havde jeg også ret dårlige karakterer, så derfor blev jeg rådet til at tage 10. klasse med. Det gjorde jeg ved at tage et Agro 10 grundforløb på Asmildkloster Landbrugsskole. Her gik jeg fra bundkarakterer til topkarakterer i løbet af et år og fandt ud af, at det var landbrugsmaskinmekaniker, jeg skulle være. Derfor startede jeg på Erhvervsskolerne Aars umiddelbart efter det. Det var svært at få en læreplads, så jeg var i skolepraktik et stykke tid, men så kørte jeg herind til Støvring Maskinforretning og spurgte, om jeg ikke kunne komme i ulønnet praktik i en måned. Det kunne jeg og blev også forlænget med en måned mere, og så fik jeg min lærlingekontrakt. Det er et fantastisk sted at være. De har stor forståelse for mine udfordringer og jeg får masser af ansvar - og at det så er Massey Ferguson, vi arbejder med er jo en kæmpe bonus.”

”Jeg vil gerne inspirere andre til ikke at lade fysiske udfordringer sætte begrænsninger for deres drømme. Hvis jeg havde gjort det, ville jeg ikke kunne lave det jeg brænder for,” siger Christian med et stort smil.

 

”Aktiv opfinder type”

Når man spørger Christian om hvad de sjoveste opgaver i hverdagen er lyder svaret: ”Jeg kan godt lide el-opgaver, strømstyring og alt med computer og GPS – noget af det man skal bruge hovedet til. Og så synes jeg, det at opfinde noget er sjovt. Det må gerne være mærkelige projekter, hvor man skal bygge noget til kunderne. Jeg er nok lidt en opfindertype.”

”Jeg bruger jo også rigtig meget af min fritid på det her med maskiner. Jeg har købt flere traktorer og renoveret dem. Min ven Magnus og jeg har startet et lille firma, CM Maskinservice, hvor vi hjælper et par landmænd med markarbejde. Jeg har også været medarrangør på et MF veterantraktortræf på Tjele gods både i 2013 og i 2016 med stor succes. Her kunne alle interesserede blandt andet se maskinerne udføre markarbejde. Det er ikke noget vi bliver rige af, det er helt klart interessen, som driver værket. Man skal generelt ikke tænke i tid og penge, når man har med gamle traktorer at gøre, så det kan godt være pengene fra legatet skal spares op til en traktor. Måske en MF 1130 som skal hentes i USA – det er lidt en drøm.”

Det bringer os videre til, hvad Christian ellers har af håb og drømme for fremtiden, og til det svarer han: ”Først og fremmest vil jeg gerne blive her i Støvring Maskinforretning i mange år og blive ved med at udvikle mig fagligt. På langt sigt kunne det være virkelig spændende at være med til at opfinde fremtidens maskiner,” slutter den 21-årige landbrugsmaskinmekaniker.

Hvis man er interesseret i at se opslag fra arrangementet på Tjele Gods, kan de findes på Facebook –
American Massey Ferguson tractors in Denmark.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Christian Moth Postborg, værkfører i Støvring Maskinforretning A/S Klaus Jørgen Holk Pedersen og HR chef hos Hjallerup Maskinforretning A/S Alice Maria Bøcker.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 5 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

 



Hele to jubilæumslegater uddelt i samme maskinforretning

Forleden fik Søllested Maskinforretning hele to legatmodtagere, da både Morten Enok Hansen og Daniel John Morén-Rees fik overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat. ”De gør det bare godt de unge mennesker”, siger direktør i Søllested Maskinforretning Torben Jensen og fortsætter: ”Det har høj prioritet hos os at uddanne de unge, da det giver rigtig meget til forretningen. De kommer med en masse energi, nysgerrighed, gå på mod og godt humør, hvilket jeg tror alle forretninger har godt af. Hvis vi ringer til dem på fridage, er de også altid villige til at hoppe i bilen og hjælpe med at få løst opgaverne.”

Det var to glade – og overraskede unge mænd der modtog legaterne. Værkførerne i de to afdelinger i Søllested og Nr. Alslev havde formået at lave nogle dækhistorier, så Daniel og Morten ikke havde fået mistanke om, at det var dem der var centrum for dagens begivenheder.

Sygdom skulle ikke sætte en stopper for Daniels drøm

Daniel er kommet i Søllested Maskinforretning fra han var helt lille. Hver gang der kom et nyt katalog fra Søllested Maskinforretning, fik han sine forældre til at køre ned forbi og købe nyt udstyr og snakke lidt med Torben. ”Jeg har altid interesseret mig for traktorer og har altid skilt ting ad og samlet dem igen for at finde ud af, hvordan de virkede, og især John Deere var sagen,” fortæller Daniel. ”Til min konfirmation var der endda pyntet op i gult og grønt, så at få en læreplads her hos Søllested Maskinforretning og arbejde med det bedste mærke i verden – det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse.”

Drømmen var ellers i fare, da Daniel for ca. 10 år siden fik opereret en tumor væk i maven. Det gør at han helst ikke må ligge ned, og derfor også blev rådet til at lave noget andet, men han ville ikke opgive drømmen. ”I dag mærker jeg ikke noget til det i hverdagen. Jeg har lært at bruge min krop på den mest hensigtsmæssige måde – og skal jeg ligge under en maskine, må jeg bare arbejde lidt hurtigere,” siger den unge mekaniker med et smil.

Daniel er lige kommet hjem fra en spændende rejse til Australien, hvor han har høstet og arbejdet som mekaniker i 4 måneder, og rejst rundt bagefter. ”Det har været en fantastisk oplevelse – og virkelig hårdt arbejde. Jeg er rigtig glad for at være her i Søllested Maskinforretning og vil sikkert være her i lang tid endnu, hvis jeg får lov, men jeg kunne da også godt tænke mig at komme ud og se noget mere af verden – måske USA og Canada. På langt sigt kunne jeg måske tænke mig at læse videre til ingeniør, men nu må vi se, hvad der sker i fremtiden” slutter Daniel.

Morten tager imod alle de udfordringer han kan få

Mortens interesse for faget kan også spores helt tilbage til, han var lille og var med i alt på sin fars gård – også at skrue i maskiner. ”Jeg synes faget er spændende, fordi der ikke er 2 dage der er ens,” siger Morten og fortsætter: ”Jeg kan godt lide, at jeg tror jeg skal lave én ting, når jeg møder ind, men så bliver jeg måske sendt ud til noget helt andet, og så er det bare en god fornemmelse at få landmanden ud at køre hurtigt igen.”

At han ikke er bange for at tage udfordringer op beviser hans deltagelse i Danmarks Bedste Lærling i 2015. ”Jeg meldte mig, fordi jeg synes, det kunne være en spændende udfordring at teste mig selv af på den måde, og det var virkelig en stor oplevelse at være med. Jeg har det fint med at blive bedømt og få konstruktiv kritik – det kan jeg jo kun blive bedre af. De vidste ikke her i Søllested Maskinforretning, at jeg havde tilmeldt mig, men da jeg kom med, bakkede de mig selvfølgelig 100% op,” fortæller Morten.

I sin fritid er Morten meget aktiv i Landboungdom, hvor han blandt andet er godkendt som dommer til traktortræk. ”Jeg skal faktisk snart være dommer ved DM i Vendsyssel, så det bliver også en stor oplevelse,” siger Morten.

Den helt store drøm er at finde et lille landsted sammen med kæresten, så det bliver der kigget efter. ”Jeg kan rigtig godt lide at være her i forretningen, så det kommer jeg forhåbentlig til at være lang tid endnu, men jeg kunne også godt tænke mig at tage et lastbilkørekort, så jeg kan supplere opsparingen med indtægter den vej rundt. Så kan vi måske hurtigere få købt det sted, vi gerne vil have. De 5.000 kr. fra legatet skal i hvert fald på opsparingen,” slutter den 22-årige landbrugsmaskinmekaniker.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, værkfører i Nr. Alslev afdelingen Jens Larsen, legatmodtager Morten Enok Hansen, direktør i Søllested Maskinforretning Torben Jensen, legatmodtager Daniel John Morén-Rees og værkfører i Søllested afdelingen Johnny Brandt Munkbøl.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 10 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf. 2029 5971.



Endnu et hold landbrugsmaskinmekanikere har bestået svendeprøven

Torsdag den 15. juni og fredag den 16. juni 2017 var 7lanE214 - Landbrugsmaskinmekanikere, Eksperthold til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 16 elever bestod med flot resultat.

Christian Moth Postborg, A/S Støvring Maskinforretning
Daniel Høll Pedersen, Jelling Maskinforretning A/S
Emil Kaelsbøl Sonne, Helsinge Maskinforretning A/S

Esben Nikolaj Duus Nedergaard, Agrotek A/S
Frederik Jørgensen, Lykke Smeden A/S
Mads Kalstrup Kristiansen, Holm’s Maskinservice ApS
Mads Meyer Pedersen, Farmas A/S
Mark Kvottrup Brændstrup, Lyngfeldt A/S
Martin Sørensen, Suldrup Maskinforretning A/S
Michael Petersen, Langelund ApS
Mikkel Forman Hansen, Mørkøv maskinforretning A/S
Morten Frederiksen, Yding Smedie A/S
Peter Hald, Jysk Maskincenter A/S
Rune Bætz Kjær, Almas Aalborg Maskinforretning A/S
Simon Guzek Stafaniuk, Johs. Mertz A/S
Bøje van der Meer, Underbjerg A/S

Stort tillykke til jer alle!


Entreprenørmekanikerlærlinge har bestået svendeprøven

Tirsdag den 6. juni og onsdag den 7. juni 2017 var 7ent0414 - Entreprenørmaskinmekanikere til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 11 bestod med flot resultat.

Benjamin Frits Christensen, Scantruck A/S
Bertel Bonne Krogh, DS Stålkonstruktion A/S

Christian Haugaard Betzer, Nordjysk Entreprenør Materiale A/S
Jens Miki Eriksen Petersen, Royal Arctic Line A/S
Jimmi Hjort Kristiansen, Anton Knudsen Egtved A/S
Kristoffer Musgaard Glintborg, N C Nielsen Balling A/S
Mads Pedersen, Lokalbanen A/S
Mathias Wirenfeldt Due Nielsen, Colas Danmark A/S

Michael Andreassen, Maskinhuset Horsens A/S
Mikkel Nørgaard Krarup Olsen, Cramco A/S
Vilhelm Svend Vestergaard, Traktor Og Entreprenørservice

Stort tillykke til jer alle!


Eventyrlysten landbrugsmaskinmekaniker modtager jubilæumslegat

Forleden fik den 21 årige landbrugsmaskinmekaniker Simon Asholm Nielsen fra Ringe Maskinforretning A/S overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat. I indstillingen fra direktør Hanne Korsdal Andersen står der blandt andet: ”Simon er en ener både i forhold til hans væsen, hans ihærdighed og hans dygtighed. Selvom han er nyudlært, arbejder han allerede på højde med sine kollegaer. Simon er en af de allerbedste lærlinge, vi nogensinde har haft.”

Interesse og dedikation

Simons interesse for faget stammer helt tilbage fra da han var barn, hvor han kom meget på nabogården og hjalp til. ”Jeg har altid synes det var mest spændende med maskinerne,” siger Simon og fortsætter: ”Jeg synes alle aspekter af jobbet er interessant og udfordrende, og jeg får lov til at være med til alt her på værkstedet.”

Simons interesse for og dedikation til faget fortsætter også i fritiden,” siger Hanne Korsdal Andersen. ”Han har renoveret sin egen traktor til perfektion og har også deltaget i et lokalt traktortræk,” tilføjer hun.

På spørgsmålet om hvordan det gik, svarer Simon smilende: ”Det gik meget godt. Der var 3 i min klasse, den ene kom ikke til start, og den anden kørte i stykker, så jeg vandt! Det sjove var nu at sætte den i stand, men det var også en dyr fornøjelse.”

Netop hjemvendt fra sit livs oplevelse

Legatet har ligget og ventet på Simon nogle måneder, da han netop er kommet hjem fra en fantastisk tur til Australien, hvor han har høstet og arbejdet som mekaniker i 4 ½ måned. ”Det har været en fantastisk oplevelse,” siger Simon og fortsætter: ”Jeg tog derned for at arbejde for en contractor, som havde flere mejetærskere, og så var vi et helt hold danskere, som startede nordpå og bevægede os ca. 3500 km. sydpå over de måneder. Jeg fik den ældste mejetærsker, så jeg endte med at have ca. lige så mange skruetimer som køretimer – hvilket egentlig var fint nok, da det med at høste blev lidt langtrukket, som tiden gik - så jeg skifter helt sikkert ikke til maskinstation-branchen. Det var rigtig hårdt arbejde, og nogle uger arbejdede vi 20 timer om dagen og sov under mejetærskerne, da det ikke kunne betale sig at tage hjem og sove. Der var dog også dage med regn, hvor vi kunne tage ud og se noget af Australien eller indhente noget søvn”, siger den unge mekaniker.

”Efter min kontrakt var slut, rejste jeg rundt i Australien, Tasmanien og New Zealand i 1 ½ måned med mine danske kammerater og oplevede en masse. Det er også blevet til flere nye venskaber undervejs, som åbner døre for endnu flere udlandsbesøg – bl.a. skal jeg om få uger besøge en ven i Canada, som jeg mødte på turen. Jeg kunne godt tænke mig at komme afsted igen. Det skulle være et andet sted i verden for at se noget nyt, men det må meget gerne være i forbindelse med mit fag. Så hvis Ringe Maskinforretning kan undvære mig igen i en stille periode, er jeg klar, men nu må vi se hvad der sker,” slutter Simon.

Nu er der i hvert tilfælde kr. 5.000,- fra jubilæumslegatet på kontoen til en flybillet, hvis det bliver aktuelt.

Fra venstre ses værkfører Bjarne Rasmussen, legatmodtager Simon Asholm Nielsen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen og direktør i Ringe Maskinforretning Hanne Korsdal Andersen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 10 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.  2029 5971.

 



Nyt hold landbrugsmaskinmekanikere har bestået svendeprøven

Tirsdag den 23. maj og onsdag den 24. maj var 7lan0414 - landbrugsmaskinmekanikere til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor 15 elever bestod med flot resultat.

Claus Løth Laursen, Veggerslev Landbrugs/Maskinservice ApS
Daniel Strand Sørensen, J. Hundahl A/S, Thisted
Dennis Rüschen, Hans Holm Maskinforretning A/S
Jacob Hansen, PN Maskiner A/S
Jeppe Nielsen, J. Hundahl A/S, Skive
Jeppe Vestergaard Christensen, Ingemann Larsen A/S
Jonas Bjarup Larsen,  Semler Agro A/S, Redsted
Lasse Kyndesen, Herborg Smed- og Maskinforretning A/S
Mads Brandt Poulsen, Vig Maskinværksted ApS

Magnus Kjær Smedsgaard, Skjern Maskinforretning A/S
Mathias Reffelt Pedersen, Asger Andersens Maskinforretning A/S
Mikkel Egelund Taul, Vesthimmerlands maskinstation

Patrick Nicolajsen, Slagelse Maskinforretning A/S
Robin Miki Jensen, Semler Agro A/S, Holbæk
Sixten Low, A.P. Hellisen A/S


Skal du starte på en erhvervsuddannelse med praktikpladsgaranti og unikke karrieremuligheder?

På Erhvervsskolerne Aars kan du tage uddannelsen som entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker.

Her arbejder du med højtteknologiske kæmpemaskiner på et internationalt niveau. Og skolen garanterer dig en praktikplads!

Se video

Du kan stadig nå at tilmelde dig grundforløbet, som starter 7. august.

Læs mere på http://www.erhvervsskolerne.dk/eud-/-eux/entreprenoer--og-landbrugsmaskinmekaniker 


Landbrugsmaskinmekanikere der har bestået svendeprøven

Den 19. april 2017 bestod 13 landbrugsmaskinmekanikerlærlinge deres svendeprøve på Erhvervsskolerne Aars.

Erik Eik Nielsen, Anker Bjerre A/S
Esben Ølgaard Jensen, Semler Agro A/S
Henrik Jørgensen Holm, Brovig Maskiner ApS
Jens Jørgen Sørensen, Traktor- & Høstspecialisten A/S
Jeppe Skriver Andersen, Semler Agro A/S
Kasper Nyby Mortensen, Salling Traktorservice
Kristoffer Pahuus Greve, J. Dyhr A/S
Mads Bülow Sørensen, Flemløse Maskinforretning ApS
Mads Gudmand Reffstrup Nielsen, Odder Diesel
Marius Ahrendt Borcher Simonsen, Ole's Traktor & Landbrugsservice
Martin Jensen Brolund, Maskinpartner A/S
Morten Dybdahl, A/S Henry D. Nielsen
Nicolai Kristian Hansen, Horsens Maskiner A/S

Vi ønsker tillykke til jer alle!



Ny leder til entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen på Erhvervsskolerne Aars

Erhvervsskolerne Aars har budt Lars Bagger Hansen velkommen som ny uddannelseschef på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Det skete den 1. marts 2017, da pladsen blev ledig, idet daværende uddannelseschef for området, Ulf Givskov Bender overgik til stillingen som skolens administrerende direktør.

”Vi skal fortsætte det tætte samarbejde med branchen og lokalområdet og så skal vi sikre, at afdelingen fortsat vil have dybt motiverede og engagerede medarbejdere”, udtaler Lars Bagger Hansen, der ser frem til komme tilbage til sit udgangspunkt inden for entreprenør- og landbrug.

Lars Bagger Hansen er oprindeligt uddannet landmand, så selvom han kommer fra den merkantile branche, er landbrug på ingen måde ukendt territorium for ham.

”Jeg vil gerne tilbage til branchen fordi jeg blandt andet er fascineret af den teknologiske udvikling inden for området og glæder mig meget til at se, hvad fremtiden bringer inden for blandt andet førerløse maskiner”, fortæller han.

Lars Bagger Hansen har siden 2015 stået i spidsen for Business-uddannelsen på Tradium i Randers som uddannelsesleder. Han har stor erfaring inden for uddannelsesbranchen, idet han har været ansat i handelsskolemiljøet i 26 år.

Han har oplevet flere organisatoriske ændringer i form af fusioner mellem de tidligere handelsskoler i Hobro og det daværende Minerva til det, der i dag er kendt som Tradium i Randers. Han har været med i implementeringen af den nye erhvervsskolereform og er hjemmevant i uddannelsesverdenen. Alligevel stiller han sig ydmygt over for opgaven som leder af entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og erkender, at det er en stor mundfuld:

”Det er garanteret bevidst, at de først har vist mig rundt på skolen efter jeg sagde ja til jobbet, for det er et stort sted”, griner han og fortsætter:

”Om jeg så fik 3 liv, ville jeg aldrig lære at undervise i de her maskiner. Jeg er dybt fascineret af lærerne i faget”, udtaler han.

Lars Bagger Hansen ser frem til som ny uddannelsesleder at skabe en god arbejdsplads, der fortsat sikrer den absolut højest mulige kvalitet.

”Vi skal vækste os ud af de udfordringer, vi står over for. Det er nødvendigt da vi roligt kan regne med fortsatte krav om effektiviseringer, og der er ingen tvivl om, at det i fremtiden vil være de skoler, der forstår at vækste, der stadig vil have deres berettigelse, slutter han.

Lars Bagger Hansen er 53 år og bor i Skørping. Han har to børn.

Yderligere information:
Lars Bagger Hansen, uddannelseschef, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Erhvervsskolerne Aars, t. 9698 1035, m. 6155 4035, lbh@erhvervsskolerne.dk


Det første af 10 jubilæumslegater fra Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddelt

Michael Mandau Schmidt blev den første modtager, da bestyrelsesformand Jens Aage Jensen på vegne af Dansk Maskinhandlerforening den 30. januar uddelte det første af årets jubilæumslegater. Det foregik ved en lille uformel sammenkomst hos Herborg Smede & Maskinforretning A/S i Farre, hvor Michael er udlært og efterfølgende fastansat.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, medindehavere af Herborg Smede- og Maskinforretning Jakob Pedersen og Lars Henrik Hansen, legatmodtager Michael Mandau Schmidt og bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens Aage Jensen.

Læs hele pressemeddelelsen her




Nyuddannede Entreprenørmaskinmekanikere


Torsdag den 22. december 2016 var 7ent0514 (Entreprenørmaskinmekanikere) til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle bestod med flot resultat.



Mike Callesen Holm, A/S Hydrema Danmark

Mikkel Jensen, Bay Christensen A/S

Mikkel Fejrskov Jørgensen, Hp Entreprenørmaskiner A/S

Thomas Trærup, Scantruck A/S

Mikkel Højgaard Christensen, Materielgården I Skanderborg

Kristoffer Købsted Damsgaard, JPS Entreprenørmateriel I/S

Michael Engel, Lemminkäinen A/S

Kasper Frandsen, Aviator Airport Services Denmark A/S

Rasmus Jakobsen, Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning

Tim Jepsen, Jels Entreprenør Service

Kristoffer Lindballe Sørensen, Un Mobilkraner A/S

Niels Ole Kjær Thomasen, PH Maskinsalg & Service A/S


Stort tillykke til jer alle!




Nyuddannede Landbrugsmaskinmekanikere

Fredag den 16. december 2016 var 7lan0114 (Landbrugsmaskinmekanikere) til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle bestod med flot resultat.


Asbjørn Andersen, Birkballe og Nicholaisen ApS

Mikkel Erbe Birkholm, Grønnemose Maskinforretning ApS

Anders Berg Christensen, Hammershøj Smede- og Maskinforretning ApS

Klaasjan Dekker, Kaj Homilius A/S

Matthias Johannes Hoogeveen, Fam Kühne I/S

Marcus Dam Jonassen, Karl Mertz A/S

Jakob Munkholm Kjeldsen, Lykke Smeden A/S

Daniel Kristensen, Rimmerhus Maskinforretning A/S

Rasmus Kold Kristiansen, Bejstrup Maskinstation A/S

Mathias Mosegaard Sønderlund Larsen, Maskinland A/S

Simon Staun Larsen, Semler Agro A/S

Mathias Skov Pedersen, Kædeby Maskinforretning A/S

Simon Nyborg Gudmand Pedersen, Stenderup-Dalmose ApS

Loui Ingemann Weigelt, S.P. Maskiner A/S

Daniel Wulff, Hjallerup Maskinforretning A/S


Stort tillykke til jer alle!



Artikel fra landbrugsavisen.dk:

EM-Guld til dansk 'Traktor'-lærling

Den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker, Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup, vandt i weekenden EM guld ved Euroskills. Det er aldrig sket før for en dansk lærling.

Efter tre hårde konkurrencedage kan den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup kalde sig Europamester i sit fag.

Danskeren var oppe imod mastodonterne fra Tyskland, Holland,Schweiz og Østrig, samt Rusland, Frankrig og Letland. På andenpladsen kom den tyske deltager, mens bronzen gik til Letland.

”Det er en helt enestående præstation. Da vi sendte ham afsted havde vi en forhåbning om at kunne opnå en 3.-4. plads så at vinde guld det er meget stort,” siger Klaus Nissen, direktør Dansk Maskinhandlerforening, til Landbrugsavisen.dk og sammenligner det med fodboldlandsholdets EM-guld i 1992 – bare for landbruget.

"Han har jo vundet over alle de store nationer, der har mange flere lærlinge af tage af. Vi har et begrænset antal dygtige lærlinge,” siger Klaus Nissen.

Anders Ebbekær Pedersen vandt titlen som Danmarks bedste lærling i 2014 eller DM i Skills og på den baggrund blev han sendt afsted til Euroskills-konkurrencen, der blev afholdt i Scandinavium Arena i Göteborg, i denne weekend. Næsten 500 unge fra erhvervsuddannelserne dystede om EM i 36 fag. Deltagerne var fra 34 nationer.

Benhård træning

Og op til konkurrencen har den unge ’traktorlærling’ trænet benhårdt.

”Man kender konkurrencekategorierne på forhånd så han har været i et træningsforløb og for eksempel ved jeg at han har trænet meget på ’fejldiagnose på computer’. Men jeg vil sige at, det handler også meget om at kunne klare presset. Der er 75.000 tilskuere på 3 dage og nogle bukkede under for presset med at folk ser dig over skulderen, journalister der stiller spørgsmål og samtidig foregår det hele på engelsk. Så jeg vil sige halvdelen af konkurrencen er, at du skal være en dygtig mekaniker og den anden halvdel er at du skal være konkurrencemenneske, ” forklarer Klaus Nissen.

Medaljehøst

I alt kom Danmark hjem med fire EM-medaljer. Den kun 19-årige bygningssnedker Frederik Riber fra Haslev og de to anlægsgartnere Anne Møllegaard Rasmussen, 24, og Chris Johansen, 22 år, fra Odense fik bronzemedaljer.

Det danske landshold fik endnu en medalje med hjem: Gulvlægger Philip Sarel Holtzhausen Knudsen modtog Medallion For Excellence, som gives, hvis deltageren har opnået mere end 500 af 600 muligepoint.

- Vi er stolte af resultaterne, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

Pressemeddelelse:

Mekanikere til de store maskiner hyres til andre brancher


Inden for entreprenørbranchen mangler der faglærte medarbejdere, og derfor skal to arbejdende stande på Agromek medvirke til at flere får lyst til at blive mekanikere

 

De mekanikere, vi uddanner til de store maskiner i landbruget og entreprenørbranchen er så dygtige, at de bliver hyret af andre brancher. Derfor står vi tilbage og har ikke tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft, siger Klaus Nissen, direktør for brancheorganisationen Maskinleverandørerne.

Det er baggrunden for, at Maskinleverandørerne på Agromek i MCH Messecenter Herning gør en ekstra indsats for at tiltrække flere unge til uddannelsen som mekanikere til de store maskiner.

- Derfor opretter vi et arbejdende værksted på Agromek, hvor mekanikere under uddannelse vil arbejde på henholdsvis en traktor og en entreprenørmaskine. De besøgende kan så få lejlighed til at tale med de unge mekanikere og med elever fra de merkantile uddannelser, som er knyttet til vores branche. Forhåbentlig er der nogle besøgende, der bliver inspireret til at søge ind på de faglige uddannelser, for der er brug for dem, siger Klaus Nissen.

Han glæder sig over, at Maskinleverandørerne igen kan fylde hele den store hal C på 10.000 kvadratmeter på Agromek med entreprenørmaskiner og mindre maskiner samt redskaber til hele den grønne sektor.

Inden for sektoren entreprenør-, vej- og parksektoren kan Agromek i år præsentere 35 nyheder, hvoraf de ti har fået enten to eller tre stjerner. På hele udstillingen er der 247 nyheder, der har fået en, to eller tre stjerner.

Et godt sted at være med

De fleste udbydere af udstyr til entreprenørarbejdet og til pleje af den grønne sektor vil være repræsenteret på Agromek.

- Udstillerne har fundet ud af, at Agromek er et godt sted at deltage i, for det er ikke alene landmænd, der kommer her. Vi er med til at tiltrække en bredere målgruppe, som benytter Agromek til at kigge på nye maskiner og udstyr til bygge-, anlæg- og vedligeholdelsesbranchen, siger Klaus Nissen.

Faglige seminarer

Maskinleverandørerne har denne gang sammensat det hidtil største program med korte faglige seminarer, så de besøgende også på den måde kan få ny viden og inspiration med hjem. Emnerne spænder lige fra EU´s miljøkrav til motorer, over håndtering af bygge- og anlægsaffald, til håndtering af nedsivning og udledning af store mængder regnvand. Der er fri adgang uden tilmelding til seminarerne.

 Maskinleverandørernes direktør ser frem til travle Agromek-dage.

- Hele bygge- og anlægssektoren kører rigtig godt i øjeblikket, så det øger selvfølgelig interessen for blandt andet entreprenørmaskiner, når der er en vis optimisme i branchen, siger Klaus Nissen.

Agromek holdes 29. november til og med 2. december i MCH Messecenter Herning. Der er åbent hver dag fra 9.00-17.00. Onsdag er der åbent til kl. 20.00 og gratis adgang fra kl. 16.00.

 

På Agromek er der er et arbejdende værksted for at trække unge til at blive interesseret i en faglært uddannelse. Her arbejdes der på en traktor under Agromek 2014. Foto: Wiegaarden.

 

Yderligere oplysninger: Klaus Nissen, Maskinleverandørerne, tlf. 3917 8950 mobil 2029 5971

Nyuddannede Entreprenørmaskinmekanikere


Tirsdag den 6. september 2016 var 7ent0214 Entreprenørmaskinmekanikere til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 11 entreprenørmaskin- og 1 personliftmekaniker bestod med flot resultat.


Nicolai Asp - A/S Hydrema Danmark
Per Bak - Op System Danmark A/S

Jannik Bjerre Blessing - Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling
Lasse Vorup - Johs. Møllers Maskiner A/S
Rasmus Dittmann Ejlersen - Stemas Maskinsalg A/S

Troels Thybo Hørup  Entreprenør - Esbjerg

Christian Mikkel Enevold Jensen - Sawo A/S

Daniel Boelt - Grenaa Hydraulik A/S
Alex Mogensen - Center for Ejendomme og Drift Rønne

Henrik Linnet Nissen - Teca Lift A/S (personliftmekaniker)

Morten Klyver Sørensen - Hillerød

Zilas André Weinholt - Amp Terminals - Aarhus A/S


Maskinleverandørerne ønsker tillykke med uddannelsen!



15 nye Landbrugsmaskinmekanikere udlært

Tirsdag den 31. maj 2016 var 7lan0413 Landbrugsmaskinmekanikere til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 15 lærlinge bestod med flot resultat.


Lasse Baastrup - Rimmerhus Maskinforretning A/S
Alexander Birch - Salling Traktorservice A/S
Kristoffer Ian Brødsted - Midtdjurs Traktorlager A/S
Jakob Kviesgaard Eriksen - Stadil Smedie- og Maskinforretning A/S
Mads Lykke Hoe - Horsens Maskiner A/S

Kristoffer Wulff Jensen - Skjern Maskinforretning A/S

Mikkel Juel Jensen - Farmas A/S

Magnus Kaare Kristensen - Agrotek A/S

Michael Vium Laugesen - Lemvig Maskinforretning ApS

Nicolai Skov Nielsen - Maskincentrum A/S

Michael Mandau Schmidt - Herborg Smede- og Maskinforretning A/S

Lynge Moosgaard Clausen - Stauning Maskinstation A/S

David Overgaard Hagen - Underbjerg A/S

Mark Louis Stoense Hansen - Brdr. Kjeldahl I/S

Joakim Bodrøgild Nicolajsen - Møborg Smede & Maskinforretning

Dansk Maskinhandlerforening ønsker tillykke med uddannelsen.


28 nye Landbrugsmaskinmekanikere udlært i april - 28/4 2016

Der har været travlt på Erhvervsskolerne Aars i april.

Fredag den 1. april var 7lanE213 (Landbrugsmaskinmekanikere, Eksperthold) til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 15 lærlinge bestod med flot resultat.

Torsdag den 21. april 2016 var 7lan0513 (Landbrugsmaskinmekanikere) til svendeprøve ved Erhvervsskolerne Aars, hvor alle 13 lærlinge bestod med flot resultat.

 Fredag den 1. april blev følgende udlært:

Mikkel Kirk Lund Andersen - Herborg Smede- og Maskinforretning A/S
Claus Brokholm - Kaj Homilius A/S
Jeppe Hedemann - Heden Maskinforretning A/S
Rasmus Gaarde Henneberg - Kolding Maskinforretning A/S
Mads Gjern Jensen - Helms TMT-Centret A/S
Morten Taul Kjærgaard - S.D. Kjærsgaard A/S
Johan Krogh - A.P. Auto og Maskinværksted ApS
Thomas Benner Larsen - Maskinland A/S
Daniel John Morén-Rees - Otto Jensen. Søllested Maskinforretning A/S
Simon Aasholm Nielsen - Ringe Maskinforretning A/S
Rasmus Kobberholm Nørremark - Herborg Smede- og Maskinforretning A/S
Mathias Kæregaard Rasmussen - Brdr. Kjeldahl I/S
Simon Schubert - Anker Bjerre A/S
Simon Foged Sørensen - Holm's Maskinservice ApS
Jannik Fisker Zimmermann - Sjørring Smede Og Maskinforretning

Torsdag den 21. april blev følgende udlært:

Steffan Hahn - TBS Maskinpower ApS
Laurs Egtved Hansen - Stolbrolykke Maskinstation ApS
Andreas Holmgård Jensen - Mørkøv Maskinforretning A/S
Emil Høgh Jensen - Thorup Maskinhandel V/ Lasse Høgh
Christian Bach Kristensen - S.D. Kjærsgaard A/S
Simon Harbo Lock - CN Maskinfabrik A/S
Kim Loft - M. Nielsen Og Sønner Maskinforretning ApS
Jonathan Maegaard - Granhøj Landbrugsmaskiner ApS
Henri Pit - Ole Jakobsens Maskinforretning A/S
Oliver Frederik Snedker Povlsgaard - Højgaards Maskinfabrik ApS
Jens Rostgård Ravn - Thomas Skøtt. Landbrugsmaskiner ApS
Peter Mølholm Ravn - Egtved Auto- Og Traktorværksted ApS
Mads Behm Sørensen - Maskincenter Bornholm ApS

Dansk Maskinhandlerforening ønsker de nyudlærte stort tillykke.



God fidus at give elever uddannelsesaftaler – allerede inden deres grundforløb - 23/3 2016

Det er en god ide at ansætte elever allerede på 1. grundforløb mener Per Stig Andersen, uddannelseschef på Erhvervsskolerne Aars. Hvorfor kan du læse mere om her.

10 nye landsbrugsmaskinmekanikere udlært - 23/3 2016

Fredag den 19. februar 2016 var 7lan0313 (Landbrugsmaskinmekanikere) til svendeprøve og alle 10 bestod med flot resultat.

Jan Furbo Agerskov - Sjørup Traktor A/S

Jesper Gissel Christensen - Mejlby & Vilsgaard A/S

Jonas Dall Gubi - A P Jørgensen v/ Ellen Jørgensen

Benny Møller Iversen - Holmsland Maskinforretning A/S

Rasmus Juul Jensen - Kragmann A/S

Helge Johansen - Peter's Auto og Traktor A/S

Jonas Richter Larsen - Glamsbjerg Maskin Center A/S

Henrik Behrens Mathiesen - Brdr. Holst Sørensen A/S

Rasmus Boutrup Schmidt - TBS Maskinpower ApS

Rasmus Faurskov Sørensen - Dianalund Motor

Herfra skal lyde et stort tillykke med resultatet.

Du går ikke kun halvt men helt ind i de udfordringer, du møder, lød de rosende ord til Henrik Høst Hansen. Han fik et jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening for sine faglige og menneskelige kvaliteter som entreprenørmaskinmekaniker - 17/ 12-2015

Det er ikke for sent at begynde på en uddannelse, selvom man er på den pæne side af 30 år.

Faktisk kan man ved ihærdighed og lyst til arbejdet gøre det så flot, at andre lægger mærke til ens kvaliteter. Det gælder for eksempel for Henrik Høst Hansen, der i sommers blev udlært som entreprenørmaskinmekaniker hos LB Truck Service på Fur.

- Du har gennem din læretid fået en solid og stor viden om faget. Desuden har du altid været parat til at tage fat og ydet en stor indsats.

- Når så du også har et godt humør og forstår at samarbejde, er det værd at lægge mærke til.

- Og dit flotte resultat ved svendeprøven var kronen på din læretid, konstaterede Erik Hundahl.

Han holdt som bestyrelsesmedlem i Dansk Maskinhandlerforening en lille tale ved en ceremoni hos LB Truck Service. Her fik Henrik Høst Hansen overrakt det eftertragtede jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening inklusiv en check på 5.000 kroner.

Vil gerne blive i branchen

Det var første gang, at Søren Bro som indehaver af LB Trucks får en lærling udlært.

- Men det var ikke svært, fordi Henrik både er dygtig, imødekommende og en voksen mand, der selv kan handle fornuftigt, forklarer han.

- Jeg har i mange år arbejdet som ufaglært på møbelfabrikker på egnen med at stille maskiner op og passe dem.

- Efterhånden begyndte jeg at savne udfordringer og tilligemed lukkede flere og flere af fabrikkerne, fortæller Henrik Høst Hansen.

Resultatet var, at han begyndte at se sig om efter nye muligheder - som blev den faglige uddannelse til entreprenørmaskinmekaniker.

Svigerfar var mellemleddet

Henrik Høst Hansen har altid haft lyst til både det boglige og det faglige.

- Diagrammer og tegninger er spændende, og jeg har rimelig nemt ved at overskue dem, fortæller han.

Lige hvordan det kunne bruges, vidste han ikke, indtil hans svigerfar fortalte ham, at Søren Bro som ejer af LB Truck Service måske kunne bruge en lærling.

De to snakkede sammen, og enden på det blev, at en kontrakt om en læreplads kom på plads efter tre måneders prøvetid.

Mange forskellige mærker gaffeltruck

LB Truck Service er underforhandler af Toyota gaffeltruck og BT Warehouse.

- Og vi servicerer og handler med alle mærker inden for gaffeltruck, forklarer Søren Bro.

Kunderne er over hele Danmark, og såmænd også i hele Grønland og i lande som Kuwait med flere.

Derfor har Henrik Høst Hansen også mødt mange forskellige udfordringer og ikke altid haft lige netop det værktøj, som hører specifikt til et gaffeltruck-mærke.

- Med lidt snilde og omtanke kan man altid finde en løsning, og det gør jo, at dagene bliver afvekslende.

- Derfor vil jeg gerne blive inden for faget og leder efter arbejde på egnen, fortæller han.

Det var nemlig sådan, at han efter aftale ikke skulle fortsætte som udlært hos LB Truck Service.

Der blev en ekstra skilling at gøre godt med, da Klaus Nissen (tv) og Erik Hundahl (th) overrakte en pænt stor check til Henrik Høst Hansen (nr. 2 fra venstre). Det er indehaver af LB Truck Service Søren Bro (nr. 2 fra højre), som udlærte den dygtige voksenlærling.   

Yderligere oplysninger hos direktør Klaus Nissen mobil 2029 5971.


Mekanikeruddannelsen lancerer ny inspirerende tekst:

Uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker har lanceret ny inspirerende information til siden. Her er der, udover de relevante praktiske detaljer, flere interviews med nuværende og tidligere studerende på Erhvervsskolerne Aars.

Materialet kan findes her.

Danmarks bedste lærling, efteråret 2015 - 26/11 2015:

Video fra konkurrencen DBL 2015 kan ses her.

Danmarks bedste lærling, efteråret 2015 - 12/10 2015:

Fire finalister skal til november dyste om at blive Danmarks bedste landbrugsmaskinmekaniker-lærling til DBL. Arrangørerne mærker stor opbakning til konkurrencen.

Den årlige tilbagevendende begivenhed, DBL, Danmarks Bedste Lærling, er en prestigefuld konkurrence blandt landbrugsmaskinmekanikerlærlinge. Tidligere successer tegner i år til at blive overgået, når DBL for tredje gang løber af stablen til november på Erhvervsskolerne Aars.

Opbakningen til konkurrencen er steget støt, og DBL 2015 bliver ingen undtagelse, når fire unge lærlinge dyster om at stå øverst på podiet. Således er danske Grene Agro hovedsponsor til DBL 2015, og konkurrencen møder også stor opbakning i branchen generelt. Desuden har Dansk Metal i samarbejde med Dansk Maskinhandlerforening ydet 50.000 kroner fra en fælles uddannelsesfond som bidrag til DBL.

”Maskinerne bliver fortsat mere og mere avancerede. Derfor er det vigtigt for hele branchen, at vi får tiltrukket de rigtige mennesker til at servicere maskinstationerne og landbruget. Som brancheorganisation vil vi gerne hjælpe med den opgave, og det er årsagen til, at vi har skaffet pengene til konkurrencen her, som jo kan være en øjenåbner for nye lærlinge,” fortæller Per Hedetoft, konsulent hos Dansk Maskinhandlerforening, om årsagen til det store økonomiske bidrag til konkurrencen.

Det er Erhvervsskolerne Aars, der til dagligt varetager uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker. Igen i år vil der være fire svære opgaver, som finalisterne skal løse på tid. Vinderen er den finalist, der samlet scorer flest point i konkurrencen.

”Konkurrencen skal først og fremmest give de dygtigste lærlinge mulighed for at teste sig selv mod andre, så vi kan finde Danmarks bedste i faget. Samtidig vil vi vise, hvad de unge mennesker egentlig kan præstere. Uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker er en højteknologisk og specialiseret uddannelse”, forklarer Karsten Poulsen, faglærer på Erhvervsskolerne Aars.

Det er ikke kun lærere og lærlingene selv, der oplever konkurrencen som prestigefuld. Det gælder også maskinforretningerne.

”Det giver naturligvis noget stolthed hos en forhandler, når man kan sige, at man har uddannet Danmarks bedste lærling. Det mærker vi derude”, fastslår Per Hedetoft.

DBL 2015 finder sted den 6.-7. november på Erhvervsskolerne Aars i forbindelse med skolens årlige Åbent Hus-arrangement, der afholdes lørdag den 7. november kl. 10-13. Skolen holder åbent for alle, der har lyst til at opleve eksempelvis værkstederne som rummer entreprenør- og landbrugsmaskiner i lange baner. Alle skolens ungdomsuddannelser er repræsenteret til Åbent Hus, og både mestre, lærlinge, kommende elever og pårørende til de nuværende bydes inden for. Læs mere om arrangementet på www.erhvervsskolerne.dk/vind

Bag DBL står Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, LandbrugsMedierne og Erhvervsskolerne Aars.

For yderligere information: Dansk Maskinhandlerforening - Per Hedetoft, tlf. 39 17 89 51. Erhvervsskolerne Aars, Ulf Givskov Bender – 61 55 40 30.


Danmarks Bedste Lærling, efteråret 2014 - 22/4 2015:

Her blev vinderen Anders E. Petersen fra TBS Maskinpower i Brørup.

To bornholmere var på job som landbrugsmekanikere i Sydafrika - 25/3 2015:

To udlærte landbrugsmekanikere tog fra solskinsøen Bornholm, til sydligere himmelstrøg, nærmere bestemt Sydafrika. Hans Christian Jensen og Peter Kofoed blev sendt afsted fra Granhøj Landbrugsmaskiner via koncernen AGCO, der havde akut brug for netop danske mekanikere. Og hvorfor så danskere? Det kan du læse mere om via dette link.

De to landbrugsmekanikere har ydermere været i Tv2 Bornholm for at snakke om deres oplevelse i programmet Mellem Os, der blev sendt den 17.3.2015. Selve udsendelsen om de to herrer starter omkring 13:30 i klippet, og kan ses her.

Jobopslag: Lærling som landbrugsmaskinmekaniker hos Traktorgaarden Give - 4/2 2015:

Kunne du tænke dig at blive lærling som landbrugsmaskinmekaniker hos Traktorgaarden Give? Så har du chancen nu.

Virksomheden, der er autoriseret Deutz-Fahr forhandler, søger snarest en lærling til tiltrædelse.

Hele jobopslaget kan læses her.

10 udlærte landbrugsmaskinmekanikersvende fra Erhvervsskolerne Aars - 28/1 2015:

10 elever fra Erhvervsskolerne Aars blev udlærte svende i fredags den 23. januar 2015. Da Erhvervsskolerne Aars er de eneste, der udbyder denne uddannelse i hele landet, så har de også elever fra store dele af Danmark. 

De 10 nye udlærte svende er:

  • Kenneth Husted Andersen, Offersgårdmaskinstation v/ Kristian Birkkjær
  • Mathias Bladtkramer Skadhauge, Thy-Mors Udmugning og Maskinservice v/ Jan Skår
  • Johan Mondrup Bjerregaard Andreassen, S.P. Maskiner A/S
  • Steffen Sønderskov Hansen, Johannes Mertz A/S
  • Jeppe Mark, S.D. Kjærsgaard A/S
  • Anders-Ole Greve, Aasborg Jøla A/S
  • Emil Stilling Nielsen, Farmas A/S
  • Dennis Christensen, Kvissel Smede & Maskinforretning
  • Klaus Vangsgaard Krogh, J. Hundahl Tilsted A/S
  • Jacob Torndahl Madsen, O. Søndergaard & Sønner A/S

Og et billede af de nye svende:

Danmarks bedste lærling, fra landbrugsavisen - 15/5 2014:

Her ses en video omhandlende Danmarks Bedste Lærling konkurrencen i foråret 2014.

De følgende 3 videoer, er faglige videoer der fokuserer på arbejdet og uddannelsen:


 


EM-Guld til dansk 'Traktor'-lærling

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, medindehavere af Herborg Smede- og Maskinforretning Jakob Pedersen og Lars Henrik Hansen, legatmodtager Michael Mandau Schmidt og bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens Aage Jensen.

Den 19. april 2017 bestod 13 landbrugsmaskinmekanikerlærlinge deres svendeprøve på Erhvervsskolerne Aars. Vi bringer her listen over de 12 lærlinge, der er ansat i en DM-Arbejdsgivervirksomhed.

 

 

Ebbe Eik Nielsen, Anker Bjerre A/S

Esben Ølgaard Jensen, Semler Agro A/S

Henrik Jørgensen Holm, Brovig Maskiner ApS

Jens Jørgen Sørensen, Traktor- & Høstspecialisten A/S

Jeppe Skriver Andersen, Semler Agro A/S

Kasper Nyby Mortensen, Salling Traktorservice

Kristoffer Pahuus Greve, J. Dyhr A/S

Mads Bülow Sørensen, Flemløse Maskinforretning ApS

Mads Gudmand Reffstrup Nielsen, Odder Diesel

Martin Jensen Brolund, Maskinpartner A/s

Morten Dybdahl, A/S Henry D. Nielsen

Nicolai Kristian Hansen, Horsens Maskiner A/S

 

Vi ønsker tillykke til alle!

Viljestærk og passioneret Massey Ferguson ”nørd” får jubilæumslegat

Der var masser af rosende ord til landbrugsmaskinmekaniker Christian Moth Postborg fra Støvring Maskinforretning A/S, da han under morgenkaffen blev overrasket med Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat.

HR chef Alice Maria Bøcker indleder: ”Kære Christian. I forbindelse med din ansættelse har jeg noteret, at du er målrettet, engageret og aktiv – og det har vist sig at holde stik. Du har fra dag et arbejdet målbevidst med din uddannelse. Du har en god evne til at sætte dig ind i tingene og er også god til at give din viden videre. Du har særdeles gode samarbejdsevner og er vellidt af både kollegaer og kunder, og du er altid positiv. Derudover bestod du din fagprøve med et flot 12-tal.”

Også Heine Jensen, faglærer på erhvervsskolerne Aars, har skrevet meget rosende i indstillingen: ”Christian har en fantastisk evne til at forklare sig, så kunden altid vil føle sig godt vejledt. Han har gennem samtlige skoleforløb været en vedvarende, positiv inspiration for sine klassekammerater.

Vejen til drømmeuddannelsen har ikke været helt nem

”Egentlig ville jeg være elektriker, da jeg var mindre, men så kom jeg i kontakt med ham, der lejede vores jord, der hvor vi bor. Jeg begyndte at komme hos ham og skrue lidt i Massey Ferguson og hjælpe ham med andre ting – og så var jeg vist solgt,” siger Christian. ”Jeg købte min første MF traktor for mine konfirmationspenge og reparerede den og solgte den videre med fortjeneste,” fortsætter han.

Der var dog flere, som rådede Christian til at vælge et mindre fysisk hårdt arbejde. ”Som 6 årig opdagede lægerne, at jeg havde en medfødt nyresygdom. Det blev opdaget så sent, at nyrerne desværre havde taget ret meget skade, og jeg er blevet opereret mange gange. Det er desværre også gået ud over andre ting, så jeg har vist været på hospitalet 29 gange – og skal snart opereres igen,” fortæller Christian og fortsætter: ”På grund af at jeg havde været så meget syg, havde jeg også ret dårlige karakterer, så derfor blev jeg rådet til at tage 10. klasse med. Det gjorde jeg ved at tage et Agro 10 grundforløb på Asmildkloster Landbrugsskole. Her gik jeg fra bundkarakterer til topkarakterer i løbet af et år og fandt ud af, at det var landbrugsmaskinmekaniker, jeg skulle være. Derfor startede jeg på Erhvervsskolerne Aars umiddelbart efter det. Det var svært at få en læreplads, så jeg var i skolepraktik et stykke tid, men så kørte jeg herind til Støvring Maskinforretning og spurgte, om jeg ikke kunne komme i ulønnet praktik i en måned. Det kunne jeg og blev også forlænget med en måned mere, og så fik jeg min lærlingekontrakt. Det er et fantastisk sted at være. De har stor forståelse for mine udfordringer og jeg får masser af ansvar - og at det så er Massey Ferguson, vi arbejder med er jo en kæmpe bonus.”

”Jeg vil gerne inspirere andre til ikke at lade fysiske udfordringer sætte begrænsninger for deres drømme. Hvis jeg havde gjort det, ville jeg ikke kunne lave det jeg brænder for,” siger Christian med et stort smil.

 

”Aktiv opfinder type”

Når man spørger Christian om hvad de sjoveste opgaver i hverdagen er lyder svaret: ”Jeg kan godt lide el-opgaver, strømstyring og alt med computer og GPS – noget af det man skal bruge hovedet til. Og så synes jeg, det at opfinde noget er sjovt. Det må gerne være mærkelige projekter, hvor man skal bygge noget til kunderne. Jeg er nok lidt en opfindertype.”

”Jeg bruger jo også rigtig meget af min fritid på det her med maskiner. Jeg har købt flere traktorer og renoveret dem. Min ven Magnus og jeg har startet et lille firma, CM Maskinservice, hvor vi hjælper et par landmænd med markarbejde. Jeg har også været medarrangør på et MF veterantraktortræf på Tjele gods både i 2013 og i 2016 med stor succes. Her kunne alle interesserede blandt andet se maskinerne udføre markarbejde. Det er ikke noget vi bliver rige af, det er helt klart interessen, som driver værket. Man skal generelt ikke tænke i tid og penge, når man har med gamle traktorer at gøre, så det kan godt være pengene fra legatet skal spares op til en traktor. Måske en MF 1130 som skal hentes i USA – det er lidt en drøm.”

Det bringer os videre til, hvad Christian ellers har af håb og drømme for fremtiden, og til det svarer han: ”Først og fremmest vil jeg gerne blive her i Støvring Maskinforretning i mange år og blive ved med at udvikle mig fagligt. På langt sigt kunne det være virkelig spændende at være med til at opfinde fremtidens maskiner,” slutter den 21-årige landbrugsmaskinmekaniker.

Hvis man er interesseret i at se opslag fra arrangementet på Tjele Gods, kan de findes på Facebook –
American Massey Ferguson tractors in Denmark.

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, legatmodtager Christian Moth Postborg, værkfører i Støvring Maskinforretning A/S Klaus Jørgen Holk Pedersen og HR chef hos Hjallerup Maskinforretning A/S Alice Maria Bøcker.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 5 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

 

 

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.

Ekspertklasse lærling får legat fra Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumsfond

Landbrugsmaskinmekaniker Daniel Høll Pedersen, Dansk Maskincenter Jelling, blev tirsdag formiddag overrasket med Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat i selskab med sine kollegaer. Bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen indleder sin tale med: ”Det er altid dejligt at komme på besøg i en medlemsforretning, hvor der er styr på tingene – ikke mindst når det drejer sig om uddannelse af vores lærlinge. Hvis vi ikke selv uddanner vores montører, vil det i løbet af meget kort tid se meget anderledes ud både for vores kunder og ikke mindst for den enkelte maskinforretning”.

Jens-Aage Jensen fortsætter: ”Kære Daniel. Du har gennem hele din uddannelse vist stor flid og engagement omkring dit arbejde. Du har altid sat en ære i at udføre dit arbejde perfekt, og du står ikke tilbage, når der skal ydes en ekstra indsats. På det personlige plan er du positiv, du har et godt humør og er velafbalanceret. Du tænker altid positivt om andre, og derfor er du vellidt blandt dine kollegaer. Derudover har du gennemført sidste del af din uddannelse i en ekspert klasse og sluttet af med et flot 10 tal i din svendeprøve”.

Interessen for faget kommer hjemmefra

Privat bor Daniel med sin far på et mindre landbrug i nærheden af Billund, hvor han fra han var helt lille har været med på traktoren. ”Det er primært hjemmefra interessen for faget kommer,” siger Daniel og fortsætter: ”Interessen blev nok skærpet, da jeg fik min egen knallert og begyndte at skrue i den. Og nu skruer jeg i alt, jeg kan komme i nærheden af også i fritiden”

Daniel har været meget målrettet i forhold til sin uddannelse, så efter 9. klasse på efterskole og 10. klasse startede han direkte på grundforløbet i Aars. ”Jeg var så heldig at få læreplads her efter 1. grundforløb. Det er et rigtig godt sted at være, og jeg er meget glad for, at jeg kunne blive her, efter jeg var udlært,” smiler den unge mekaniker.

Den sidste del af sin uddannelse gennemførte Daniel på et ekspert hold på Erhvervsskolerne Aars. ”Det var egentlig ikke noget, jeg selv havde bedt om, men jeg blev da rigtig glad for klassen, da jeg blev flyttet over. I en ekspertklasse gennemfører man en række fag på et højere niveau end en almindelig klasse. Formålet er at udfordre særligt engagerede og talentfulde elever, så de bliver dygtige og selvstændige. Jeg er da rigtig glad for, at skolen så det potentiale i mig,” siger en lidt genert og ydmyg Daniel.

Hjemmefyren rejste til det store udland

Selv om Daniel er lidt en hjemmefyr, spurgte han sidste år sin arbejdsgiver, Dansk Maskincenter Jelling, om de kunne undersøge mulighederne for, at han kunne komme til Australien eller New Zealand gennem AGCO. Hvert år sender de 4-5 lærlinge afsted for at arbejde på AGCO værksteder dernede. Der blev søgt, og Daniel kom med. ”Jeg blev sendt til et værksted i nærheden af Brisbane og boede hos bekendte af ejeren. Der var desværre ikke så meget at lave på værkstedet, så i 3 uger blev jeg sendt videre til et andet værksted i Griffith i New South Wales, hvor en af de andre danskere var. Men det var egentlig fint nok, så kunne vi jo være lidt sammen i fritiden. Den sidste måned rejste 3 af os rundt sammen. Vi havde 2 uger i bil på New Zealand og 2 uger i autocamper i Australien, så det var alt i alt en meget stor oplevelse,” slutter Daniel.

På spørgsmålet om hvad der skal ske i fremtiden siger Daniel: ”Jeg har ikke sådan de store planer. Jeg vil gerne blive ved med at arbejde her i lang tid. På et tidspunkt vil jeg gerne have mit eget lille landsted her i nærheden, så jeg kan blive tæt på venner og familie. Og det skal have et stort værksted – det er et must.”

Fra venstre ses direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen, værkstedsleder hos Dansk Maskincenter Jelling René Kristiansen, legatmodtager Daniel Høll Pedersen, ejer hos Dansk Maskincenter Jelling Holger Skjoldemose og bestyrelsesformand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen.

Dansk Maskinhandlerforenings Jubilæumsfond uddeler i år 5 legater til unge mennesker, som har udmærket sig både på det faglige niveau og på det personlige plan. Hver legatmodtager får - ud over æren og et diplom - 5.000,- skattefrie kroner. For yderligere information kan direktør Klaus Nissen træffes på tlf.
2029 5971.

 

 

Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark.